____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Twitter er det ultimative sociale medie, hvis man ønsker at være med, hvor det sker. Det gjorde sig også gældende i 2012, og Twitter har nu fundet frem til de mest populære Tweets fra året, der går på hæld.

1. 'Four more years' - Obamas genvalg
Lige før Barack Obama og familie indtog scenen for at modtage folkets hyldest, kommenterede han sejren på Twitter.

'Four more years' blev det mest delte Tweet i 2012 og nogensinde, delt 810.000 gange i over 200 lande over hele verden.

2. 'RIP Avalanna. i love you' - Justin Biebers farvel til en fan
6-årige Avalanna Routh led af en sjælden form for hjernekræft, og hun var også stor fan af Justin Bieber. Popstjernen kom tæt på den lille pige, og da hun mistede livet i september, sendte han sine tanker til hende via Twitter.

Tweetet blev delt mere end 220.000 gange.

3. 'Fuck it NFL.. Fine me and use the money to pay the regular refs.' - TJ Lang lufter sine frustrationer
I september blev en kamp mellem Seattle Seahawks og Green Bay Packers i den amerikanske football-liga dømt af 'en reservedommer', og det skabte furore. Der blev sendt over én million tweets under kampen, og Packers TJ Langs tweet (ovenstående) blev aftenens mest delte, og det mest delte football-tweet fra hele NFL-sæsonen.

Se flere af årets højdepunkter på Twitter her.