Sikkerhedspersonalet får nok at se til, når den nye sikkerhedsscanner bliver taget  i brug.
Sikkerhedspersonalet får nok at se til, når den nye sikkerhedsscanner bliver taget  i brug. Foto: AFP

En ny scanner i Manchester Lufthavn vil ikke bare afsløre våben og andre ulovligheder. Den kan også afsløre, hvordan du ser ud nøgen.

Manchester Lufthavn har gjort en investering af de helt dyre og unikke slags. De har købt en sikkerhedsscanner til sikkerhedstjek i lufthavn til en værdi af ca. 800.000 kr. Den har til formål at lette de langsommelige sikkerhedsprocedurer.

Scanneren vil blotte kroppe på verdens rejsende, så sikkerhedspersonalet på en skærm kan se, om du har gemt våben eller sprængstof på din krop.

Lufthavnen forsikrer om, at der intet pornografisk er i det, og billedet vil blive destrueret med det samme.

Sarah Barrett, der er ansvarlig for kundeoplevelser i Manchester Lufthavn, hilser den nye sikkerhedsscanner velkommen.

- Med scanneren forsvinder alt det bøvl med at skulle klæde sig af. Billederne er hverken erotiske eller pornografiske, og de bliver hverken gemt eller lagt på lager – og så er der også den mulig, at man lader være med at blive scannet, hvis man ikke ønsker det, siger Sarah Barrett.

Scanneren virker ved, at der bliver kastet elektromagnetiske bølger på passagerne. Så kommer der et tredimensional billede af en afklædt krop op på en skræm, så sikkerhedspersonalet hurtigt kan se, om der skulle være gemt noget.

- Passagerne kan gå igennem scanningsmaskinen mere end 5000 gange og kun blive udsat for meget lidt stråling, siger Sarah Barrett.

Scanneren er allerede permanent i flere lufthavne i USA.
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.