Mens der herhjemme i Danmark har været debat om at ændre navnet på gaden, hvor den russiske ambassade ligger, fra Kristianiagade til Ukrainegade, er det gået andeledes rask til i USA.

Gaden, hvor den saudiarabiske ambassade ligger i Washington, er blevet omdøbt. Den hedder nu Jamal Khashoggi Way – opkaldt efter journalisten, som blev dræbt på det saudiarabiske konsulat i 2018 i Istanbul, Tyrkiet.

Det lokale byråd valgte sidste år, med alle stemmer for, at ændre navnet. Det skriver Sky News.

Sarah Leah Whitson er direktør for DAWN, der er en proarabisk demokratiorganisation, som blev grundlagt af Khashoggi, siger:

Menneskerettighedsaktivister afslører det nye vejnavn.
Menneskerettighedsaktivister afslører det nye vejnavn. Foto: Nathan Howard
Vis mere

»Vi agter at minde folk om, hvem der skjuler sig bag disse døre … at vi vil holde dem ansvarlige for at have myrdet vores ven.«

Navngivningen kommer, som præsident Joe Biden forbereder sig på at rejse til netop Saudi-Arabien i næste måned.

Det er en rejse, der bliver kritiseret, for den byder blandt andet på et møde med kronprinsen, Mohammed bin Salman.

CIA har konkluderet, at Khashoggi blev dræbt og skåret i stykker på ordre fra netop Mohammed bin Salman. Det nægter saudierne dog.

'Jamal Khashoggi Way' er det nye navn på gaden uden for Saudi Arabiens ambassade i Washington DC.
'Jamal Khashoggi Way' er det nye navn på gaden uden for Saudi Arabiens ambassade i Washington DC. Foto: EVELYN HOCKSTEIN
Vis mere

Ifølge Sarah Whitson er Joe Bidens besøg i Saudi-Arabien et tegn på en 'skammelig kapitulation'.