Midt i Sarah Palins politiske comeback bliver hendes søn anholdt for at tæve sin kæreste, og hun siger, at det er Obamas skyld. Det viser risikoen ved politisk at gifte sig med Sarah Palin.
Nu var alle de politiske snakkehoveder ellers lige blevet enige om, at Sarah Palins anbefaling var en stor gevinst for Donald Trump.
Og så beslutter Palins søn – Track – at minde dem om, at helt så simpelt er det altså ikke.
For når man politisk gifter sig med Sarah Palin, gifter man sig også med en hel trailerpark af drama, den slags, som roder et sted mellem »Cops« og Linse Kessler.
Track Palin er et ulykkeligt eksempel, som kun er blevet endnu mere ulykkeligt af, at mor Palin har besluttet at bruge ham politisk – og med noget, der tilsyneladende er en løgnehistorie.
Håndjern
Men lad os begynde med begyndelsen. I 2008 var Palin republikansk vicepræsidentkandidat, og hendes søn, Track, blev sendt til Irak som infanterist, og ikke ti vilde heste kunne holde hende fra at forbinde de to størrelser. Til sidst lød det som om, at alle de andre var taget hjem, og Track Palin ene mand forsvarede kvinder, børn og USAs frihed. Da en demonstrant råbte efter hende, råbte hun tilbage: »Min søn er i Irak for at forsvare din ret til at demonstrere.«
Track Palin kom hjem fra Irak og til Alaska, fandt en kone, de blev gift i 2011, medierne kom til bryllup, parret fik et barn, de blev skilt i 2012 , og når medierne kommer til bryllup, kommer de også til skilsmisse. Sladderwebsitet TMZ kunne oplyse, at Track Palin som et led i sin skilsmisse krævede at beholde sine våben. Siden har Track fundet en ny kæreste, Loewe, og de boede i mor Palins villa i Wasilla.
I sidste uge rejste Sarah Palin så til Iowa for under verdens opmærksomhed at anbefale Donald Trump som præsident, og hun holdt en 37-minutters tale, der lød som et opslag på Facebook i versaler – og som tegnede sig som hendes store politiske comeback. Men begivenhederne hjemme i Wasilla fik hurtigt bruset til at lægge sig. For Track var blevet anholdt for vold og trusler mod sin kæreste, fremgår det af en politirapport, som Berlingske har en kopi af:
En kvinde ringede til alarmcentralen, og en betjent kørte ud til Palins residens. Uden for huset mødte han Track, som var »krigerisk«, og han ville ikke sige, hvor Loewe eller våbnene var. Betjenten lagde Track i håndjern. Forstærkning dukkede op, og en anden betjent fandt Loewe – grædende, bange og forslået – i et mørkt soveværelse under en seng. Hun fortalte, at Track var jaloux, fordi hun stadig havde kontakt med en ekskæreste, og Track havde slået hende i ansigtet og sparket hende, mens hun lå på gulvet. Da hun kom op, sad han med en AR-15 riffel pegende mod sit hoved.
»Tror du jeg er en tøsedreng,« sagde han. Tror du ikke, at jeg tør gøre det?« Hun løb væk og gemte sig og ringede til politiet. En alkoholtest viste, at Track Palin havde en promille på 1,89.
Obamas skyld
Palins tilhængere sagde, at medierne ikke skulle politisere en »familietragedie«, men det var sin sag, fordi samme Sarah Palin hele sit liv har politiseret sønnen, og hun så da også en mulighed, hvor andre så en tragedie. Ved et vælgermøde for et par dage siden fortalte hun tilhængerne, at Tracks druk, trusler og vold i virkeligheden var Barack Obamas skyld.
»Min søn er en krigsveteran, og som så mange andre, kom han tilbage som en forandret mand. Han oplevede den samme mangel på respekt, som andre, der ofrede alt for vores land.« Han led af PTSD, posttraumatisk belastningsreaktion, og sådan et syndrom begynder med en præsident, som ikke hjælper og respekterer soldaterne, og som ikke har nogen anelse om, hvad de går igennem, sagde hun.
Det er klassisk Sarah Palin, et unikt selvforsvar, hvor hun bruger sin egen svaghed til at ramme modstanderne, og som det ofte sker – med visse omkostninger. For andre krigsveteraner var efterhånden trætte af at høre om, hvordan hun gjorde sin søn til en David Crockett. Nogle af dem tweetede, at de »sov i samme barak« som Track og kendte ham, og at han aldrig var i kamp, men tjente bag linjerne, og de mest nidkære offentliggjorde hans hjemsendelsespapirer. Heraf fremgår det, at Track Palin ikke har gjort sig fortjent til infanteriets særlige kampbadge, fordi han ikke var i kamp.
Det betyder ikke, at Track Palin ikke kan have PTSD, eller at han ikke har tjent sit land, men det betyder, at han ikke løb ene mand med en kniv mellem tænderne mod en fjendtlig kugleregn.
Kattekiv
På sin vis er det synd for Track Palin, som ikke har bedt om, at hans mor gennem sin politiske karriere bruger ham som politisk håndgreb. Derfor er problemet ikke så meget Track Palin, som det er mor Palin; uanset om hun er vicepræsidentkandidat eller aktiv støtte for en kandidat, så trækker hun en skidtstorm af kattekiv og det værste fra Se og Hørs realityawards efter sig, siger kritikerne.
I de seneste dage har modstandere rystet posen med sager – bl.a. om hendes teenagedatter, som førte kampagne mod teenagegraviditet og selv blev gravid, og om Palin-familien, som ved en fest kom i slagsmål med en anden familie. Det er alt sammen ikke, hvad det republikanske parti har brug for, som en af Palins rådgivere fra 2008-kampagnen tidligere på ugen skrev i New York Times.
Nicole Wallace advarede mod Palins appel til mennesker, der vil trække partiet endnu længere ud i grebningen af virkeligheden, og hun portrætterede Palin på en måde, som efterlod indtrykket af en lettere delirisk politiker. Wallaces kronik rejste spørgsmålet om, hvad Trump reelt kan bruge Palin til. Trump skal nu i gang med at bygge bro fra sin base af aktivister og til inderkredsen i partiet. Er Sarah Palin hvad han har brug for?
