Sammenbrud i EU-budgetforhandlinger

Det er rigtig mange penge, der er oppe og vende, når lederne fra de 27 EU-lande sidder og forhandler det syv-årige budget på plads i Bruxelles.

Og derfor er det heller ikke helt nemt at blive enige - specielt i krisetider. Det må Helle Thorning-Schmidt (S) og de andre regeringsledere sande, efter de fredag aften måtte gå fra forhandlingerne uden en aftale.

Flere lande, herunder Storbritannien, havde krævet, at budgettet skulle mindskes, da Europa som bekendt er inde i en krisetid. Det havde bl.a. fået professor og EU-ekspert Marlene Wind til at sige til TV2 News, at der er risko for, at Storbritannien forlader det europæiske samarbejde.

Det er da også størrelsen af unionens budget, der har fået forhandlingerne til at bryde sammen. Det forklarede Helle Thorning-Schmidt fredag aften på et pressemøde.

- Vi har diskuteret udgiftssiden temmelig meget i dag, og det er, som vi egentlig havde forventet. Der er flere lande, der synes, udgiftssiden er for høj, og at den skal længere ned. Man har undgået at tale om konkrete tal, men mange har sagt, at udgiftsniveauet skal ned, og det har vi også sagt, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Den danske statsminister mener, at det var rigtigt af EUs præsident Herman Von Rumpuys at stoppe forhandlingerne, men alligevel er hun dog ærgerlig over, at man ikke nåede en aftale.

- Jeg var utrolig frisk på at gå videre, så det er jeg ret ærgerlig over. Men Van Rompuy har taget bestik af situationen, sagde hun.

Herman Von Rumpuy selv nedtonede fredag aften betydningen af sammenbruddet, og forklarede samtidig, at videre forhandlinger er udskudt til næste år.

- Der er ingen grund til at dramatisere det. Disse forhandlinger kræver ofte to omgange, sagde Herman Van Rompuy på det efterfølgende pressemøde.

Også EU-Kommisionens formand, José Manuel Baroso, mener, at man ikke skal lægge for meget i, at regeringslederne ikke er nået frem til en aftale i denne omgang.

- Det er første gang, vi diskuterer reelle nedskæringer, sagde Manuel Barroso, der samtidig fortalte , at han havde understreget overfor regeringslederne, at de skulle vedtage et budget, som 'Europa kan være stolt af'.

Men det er ikke kun de to EU-ledere, der mener, at sammenbrudet i forhandlingerne ikke er en katastrofe. Også professor ved Statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard nedtoner dramatikken.

- Det er ikke overraskende, Det var, hvad der kunne forventes. Sådan var det også sidst, da man havde det syvårige budget til forhandling i 2004-2005. Den gang brød de også sammen, og så mødtes man igen. Medierne overreagerer og har kørt det for højt op, siger Peter Nedergaard.

Selv havde Peter Nedergaard faktisk sine penge på, at budgettet ikke ville blive vedtaget i denne omgang.

- Jeg havde sat 60 procent for sammenbrud, og 40 for at det gik igennem, siger Peter Nedergaard, der understreger, at det ikke er et problem i, at budgettet først vedtages næste år.

Herhjemme har en stor del af fokus vedrørende budgetforhandlingerne omhandlet den mia. kroner i rabat, som den danske statsminister både ønsker og har lovet.

Sammenbruddet i forhandlingerne betyder dog, at Helle Thorning-Schmidt og resten af regeringen endnu ikke kan vide sig sikre på at få den ønskede rabat - som ellers allerede er skrevet ind i budgettet herhjemme.

- Det står klart, at når vi ikke fik nogen aftale, så fik vi heller ikke nogen dansk rabat. Vi har stadig vores krav, og det må vi så tage på et senere tidspunkt, sagde Helle Thorning-Schmidt.

EUs regeringsledere skal mødes igen i december. Her er det dog ikke budgettet, der skal diskuteres, men tiltag mod et fælles banktilsyn. Og det skal ikke blandes sammen med budgetforhandlingerne. Derfor bliver det formentlig først i 2013, at EU får sit nye syv-årige budget.