En sag fra Californien ryster i disse dage hele verden. I byen Perris små 100 kilometer sydøst for Los Angeles har et ægtepar angiveligt mishandlet 13 børn og unge, som de har holdt fanget i deres hus.

Tynde, blege og afkræftede sad de lænkede med kæder og hængelåse til deres senge i mørke og uhumske omgivelser. Det skriver flere amerikanske medier, herunder CNN.

Det er chokerende og uforståelige detaljer, der indtil videre er kommet frem i sagen fra Perris i Californien, hvor ægteparret David og Louise Turpin angiveligt holdt deres 13 børn indespærrede.

Grusomhederne kom for en dag, da det søndag lykkedes en 17-årig pige at flygte fra huset og slå alarm til politiet i Riverside County, hvor byen ligger. I begyndelsen troede betjentene, at pigen var omkring 10 år gammel, så tynd og underudviklet var hun.

Pigen fortalte, at hendes 12 brødre og søstre blev holdt fanget af forældrene i hjemmet.

Kort tid efter brød politiet ind i huset, og fandt flere børn og voksne lænket til deres senge med kæder og hængelåse i mørke og ildelugtende omgivelser,« som det hedder i en erklæring fra politiet.

Myndighederne vurderede oprindeligt, at alle 13 ofre, der er i alderen fra to til 29 år, var børn. Umiddelbart efter opdagede efterforskere dog, at syv af ofrene er over 18 år.

»Forældrene er for nuværende ikke i stand til at give en logisk forklaring på, hvorfor deres børn var holdt fanget på den måde,« oplyser det lokale politi i en pressemeddelelse.

»Ofrene var underernærede og meget beskidte,« skriver de.

Det var i dette hus, politiet opdagede de 13 personer, som forældreparret havde holde indespærret.  
Det var i dette hus, politiet opdagede de 13 personer, som forældreparret havde holde indespærret.   Foto: Sandy Huffaker
Vis mere

Begge forældre blev anholdt og er nu sigtede for mishandling og totur af børnene.

Ifølge flere amerikanske medier, blandt andre CNN, drev faderen David Turpin privatskole i sit hjem.

I timerne og dagene efter den grusomme opdagelse er naboer og andre beboere i kvarteret stået frem og fortalt, at de vidste, at der boede en familie med mange børn i huset.

»De var meget, meget blege i huden næsten som om, de aldrig var ude i solen,« fortæller en nabo til tv-stationen.

Foto: Sandy Huffaker
Vis mere

På David Turpins Facebook-side ligger der billeder af hele familien fra 2016, da parret genfornyede deres bryllupsløfter i Las Vegas med 'Elvis' som præst. Louise Turpin er i stor hvid brudekjole, hendes mand i smoking, mens børnene er i ens lilla kjoler eller mørke jakkesæt. David-Louise Turpin

På nuværende tidspunkt er det lidt af et mysterium, hvad der er gået galt i familien, som flyttede til Californien fra Texas i 2010. Året efter gik forældreparret personligt konkurs.

David Turpins mor siger imidlertid til CNN, at hendes søn og svigerdatter har 'en meget respektabel familie,' og børnene var ofte ens klædt, når de var på tur, så de nemmere kunne holde styr på dem.