En 55-årig mand fra Stockholm kom til at slå sin kone ihjel. Herefter skar han hende i stykker og grillede hende. Det fortalte han selv til politiet.

Der var bare ét problem med den svenske mands forklaring, skriver Aftonbladet.

Den midaldrende mand meldte sin kone savnet i april, men efter en længere drabseftersøgning og international efterlysning blev svensk politi mistænksomme. Og i juni blev anholdt for drabet på kvinden.

Her kom det frem, at den 55-årige havde skubbet så kraftigt til hende, at hun fløj baglæns ind i stuebordet og slog hovedet. Hefter gik hun ud som et lys. Den desperate ægtemand forsøgte at få liv i hende, men det lykkedes ikke, fortalte han ved anholdelsen.

Herefter slæbte han hende ind i seng og gemte hende. Senere skiftede han dog mening og trak hende ud i garagen, hvor han parterede hende, forklarede hende.

Dog stiller sagens anklager sig kritisk over for denne forklaring. Man har nemlig ikke fundet spor af blod.

Og mandens videre forklaring tilføjer endnu mere mystik til sagen.

Efter at have parteret hende valgte han nemlig at brænde ligdelene på parrets havegrill, fortalte han under politiforhøret.

Men heller ikke denne oplysning giver mening - man tilkaldte nemlig en krematorietekniker som kunne fastslå, at der ikke fandtes spor af kvinden på grillen.

Hvor kvinden er er endnu uvist. Men under efterforskningen er det kommet frem, at hun for fem år siden opsøgte sin læge og forklarede, at hendes man slog hende. Der blev dog ikke gjort en sag ud af det, skriver Aftonbladet.

Retssagen afsluttes i den kommende uge, og ifølge anklager Liselotte Nilsson står den 55-årige til 15 års fængsel for drabet på sin kone.