Anders Behring Breivik har bedt om lov til at bære en uniform i retten, hvor han vil forklare sine handlinger.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Anders Behring Breivik, massemorderen bag terrorangrebet i Oslo og nedskydningen af unge socialdemokrater på øen Utøya, vil ikke kun have åbne døre, når han mandag eftermiddag skal i retten, han har også bedt om lov til at bære uniform til retsmødet.

- Han har to ønsker: Det første er, at der er en offentlig høring, og det andet er, at han får lov til at bære en uniform, siger Breiviks advokat, Geir Lippestad, til NRK.

LÆS OGSÅ:

- Jeg ved ikke hvilken uniform, siger han og tilføjer, at den 32-årige massemorder vil forklare sine handlinger over for offentligheden.

- Han har været politisk aktiv og fandt selv ud af, at han ikke slog til med vanlige politiske midler og derfor greb han til vold, siger Lippestad til norsk TV2.

LÆS OGSÅ:

Vicepolitimester i Oslo, Sveinung Sponheim, har tidligere sagt, at politiet ønsker mest mulig åbenhed i terrorsagen mod Anders Behring Breivik, der er anklaget for at stå bag bombeangrebet i Oslo og nedskydningen af unge på øen Utøya.

Nu oplyser politiadvokat Carol Sundby dog til VG Nett, at politiet har besluttet at bede om lukkede døre mandag eftermiddag under den såkaldte fængslingsforhandling i sagen, hvilket svarer til et dansk grundlovsforhør.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Her fremstilles Breivik for første gang, siden han blev anholdt i kølvandet på de to terrorhandlinger fredag, der har kostet mindst 93 mennesker livet.

Den 32-årige gerningsmand har under forhør erkendt de faktiske forhold i sagen, men har afvist, at hans gerninger fortjener straf.

Breivik er sigtet efter norsk straffelovs paragraf 147a, den såkaldte terrorparagraf med en straframme på 21 års fængsel.

Professor i strafferet ved Universitetet i Oslo Ståle Eskeland siger til tv-stationen NRK, at Breivik godt kan ende med at tilbringe resten af livet i fængsel trods straframmen på 21 år.

- Var han tilregnelig i gerningsøjeblikket, vil han blive idømt en fængselsstraf eller forvaring, siger han.

- Bliver han idømt forvaring, kan det betyde det samme som livsvarigt fængsel.

- En forvaringsdom kan tages op igen og forlænges med indtil fem år og i princippet på livstid, siger Eskeland.Mandag klokken 12 holdes der et minuts stilhed i hele Norge for at mindes ofrene for Breiviks massakre.

Den danske statsminister har opfordret til, at danskerne også deltager i mindehøjtideligheden.

LÆS OGSÅ:

/ritzau/

Synes du, at der skal være åbne døre i retten, eller skal Breivik ikke have lov til at forklare sig for offentligheden?

Deltag i debatten herunder.