En bilist har mistet livet, efter at være blevet ramt af et højhastighedstog på den værste togstrækning i hele USA.

Ulykken skete i Pompano Beach i Floridas østkyst hvor hans bil blev ramt af et Brightline-tog i mandags.

Bilen er ikke til at kende efter ulykken. Den blev splittet i to stykker, der stod med cirka 40 meter imellem sig langs skinnerne. Det skriver tv-stationen 7 news.

Redningsfolk fik føreren af bilen, der blev identificeret som den 27-årige Jacob Bresnahan, kørt til hospitalet, hvor han desværre blev erklæret død.

Her ses så resterne af bilen.
Her ses så resterne af bilen. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

Tragisk nok skulle han giftes senere på året, og han var far til et barn.

Overvågningsvideo viser øjeblikket før toget ramte og efterveerne efter ulykken. De viser en pickuptruck, der kører nordpå ad en vej, der går parallelt med skinnerne, før sammenstødet sker.

Brightlines ansatte oplyser, at bommene var nede. Det signalerede, at et tog var på vej, men føreren af pickuptrucken kørte rundt om afspærringen.

Selskabet bag Brightline har bedt folk om at vente, og aldrig køre rundt om afspærringen. Der er nemlig sket adskillige sammenstød de sidste par måneder.

Der skete forbavsende lidt skade på højhastighedstoget.
Der skete forbavsende lidt skade på højhastighedstoget. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

Faktisk er strækningen den farligste overhovedet i det amerikanske togsystem.

Brightline har ramt mindst 58 folk med dødelig udgang, siden det begyndte at køre med testkørsler i 2017. Det svarer til et dødsfald pr. 53.000 kilometer.

Naboer har set op mod seks ulykker, der har haft Brightline-tog involveret, i det samme område bare i år.

Brightline og Floridas transportministerium søger regeringen i Washington om cirka 320 millioner kroner til at lave sikkerhed for på banen, hvor Brightline-togene kører.

Banen er nu åbnet igen, efter den seneste ulykke.

Men en buket blomster ligger nu ved skinnerne som et minde.