Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En opsigtsvækkende video florerer på nettet, som viser en ældre mand med en kun 12-årig pige under armen. Aldersforskellen er så markant, at pigen ved første øjekast sagtens kunne være mandens barnebarn.

I stedet er hun iklædt en snehvid brudekjole, og lader sig fotografere med sin nye og meget ældre 'ægtemand' langs en promenadestrækning i Libanon.

Undervejs kommenterer flere forbipasserende på det bizarre optrin, som ifølge organisationen 'Girls not brides', er et stort problem i Libanon, hvor man oplever et stigende antal af børneægteskaber.

Videoen er dog opstillet, og de to medvirkende er altså ikke blevet gift i virkeligheden. Det er den libanesiske organisation 'Kafa' der står bag med en kampagne, som skal forsøge at sætte fokus på ægteskaber med mindreårige, som også finder sted i andre af de omkringliggende lande.

Eksempelvis skriver den tyrkiske avis Hurriyet Daily News, at en tredjedel af alle tyrkiske ægteskaber indgåes med mindreårige piger.

»Der findes 181,036 barnebrude i dette land, men det faktiske antal er sandsynligvis meget højere, da ægteskaberne ikke bliver officielt registreret hos regeringen,« fortalte kvinderettighedsforkæmper og advokat Nuriye Kadan under en konference for netop børneægteskaber, der blev afholdt i den tyrkiske havneby Izmir den 6. december i år.

Andre læser også