Oslo-terroristen Anders Breivik fortæller detaljeret i sit 1.500 sider lange manifest om episoderne, der fik ham til at hade muslimer - og endnu mere: De mennesker, der gør, at muslimer kan leve i Norge og andre vestlige lande.
Nogle af Anders Breiviks bedste barndomsvenner var muslimer. Men som barndommen i Oslo skred frem, gik det op for Breivik, at barndomsvennerne ikke ville vælge samme livsbane som han selv. Flere af pigerne, blev sendt på opdragelsesrejse til hjemlandet, når de ifølge deres familiemedlemmer var blevet 'for norske'. Drengene begyndte at hade alt vestligt og det norske samfund i særdeleshed, oplevede Anders Brevik.
Det pinte den unge mand, der hørte om, vidnede og selv oplevede overfald fra muslimer mod norske unge.
- Jeg brækker mig over det her samfund, tænkte han ifølge det over 1.500 sider lange manifest, som han lagde på nettet få dage før massakren på Utøya og bomben ved regeringsbygningen i Oslo i fredags.
- Medierne forherliger dem, mens de skaber kaos i hele byen, røver og plyndrer. Ethvert forsøg, deres ofre måtte gøre for at fortælle om deres sande væsen, bliver fordømt af alle aspekter af det kulturelle etablissement som racisme og nazisme. Jeg har med mine egne øjne vidnet dobbeltmoral og hykleri, og det er svært at ignorere, skriver Breivik og lister detaljeret sine egne oplevelser op:
- Som 15-årig (tidspunkt: 20.00): Røveriforsøg af en pakistansk bande udenfor en koncert. Heldigvis kendte jeg en hård pakistansk bølle (fra den pakistanske A bande i Oslo), der sagde til dem, at jeg var under hans beskyttelse. Der var ca. 10 andre truende situationer, hvor jeg og mine venner var uskadte.
- Som 16-årig (tidspunkt: 16.30) Overfald - en ældre og meget stærkere/større pakistaner slog mig uden provokationer foran Majorstuenhuset. Han ville åbenbart nedgøre mig foran min 'ven' Arsalan, som åbenbart havde bedt ham om at gøre det. Der sluttede, for min del, mit venskab med ham og jeg genoptog kontakten med mine gamle venner.
- Som 17-årig (tidspunkt: 01.30): Forsøg på overfald og røveri. Vi var to, de var tre. To pakistanere og en wannabe-pakistaner. Vi var faktisk på vej hjem efter at have været til den samme fest. Wannabe-pakistaneren vendte sig pludselig mod mig uden provokation og råbte efter de andre to. Mig og min ven var nødt til at løbe, fordi vi var ubevæbnede på det tidspunkt.
- Som 17-årig (tidspunkt: 23.30). Overfald og røveriforsøg: Vi var 10, de var 12 marokanere. Sted: Tåsen, Oslo. De røvede og tæskede lokale norske unger ved Tåsen Centret. De havde gjort det mange gange før. De boede der ikke, men rejste til Tåsen fra en muslimsk enklave i Øst-Oslo. Jeg var til en fest på Tåsen, da vi hørte, at de lige havde tævet en af mine venners lillebror. Vi tog derned for at jage dem ud af kvarteret. De havde våben, vi havde våben. Jeg blev ramt med en billard-kø i hovedet. Kampens resultat: VI lavede en aftale med dem. De lovede, at de aldrig mere ville vende tilbage og chikanere Tåsen-ungerne igen.
- 18 år. (Tidspunkt: 01.00) Overfald af en pakistansk bande udenfor en natklub. En af mine venner blev angrebet helt uden provokation af en bande på seks personer. Jeg bad ham om at løbe, for vi var i undertal. Resultat: Brækket næse.
- 19 år (tidspunkt: 02.00. Forsøg på røveri af to pakistanere i en bar. Mine venner var tæt på, så jeg sagde, at de skulle fucke af eller jeg ville slå deres ansigter ind (et effektivt psykologisk våben - de fleste pakistanere har en neanderthal-mentalitet, så man inviterer til overgreb, hvis man viser svaghed). Pakistanere er tit mere kujonagtige end nordafrikanske muslimer. (Jeg ville ikke have brugt den strategi mod marokkanere).
- 20 år (tidspunkt: 22.00) Trusler og forsøg på overgreb. Vi var tre, de var fire. Mig og to venner skulle til at bestille på Burger Kind, da en norsk pige gik igennem køen. Da hun gik forbi mig, sagde hun 'flyt dig, din lort'. Jeg var selvfølgelig meget overrasket, og jeg formåede at fremstamme ordene 'sut min pik, kælling', mens jeg var helt perpleks. Hun løb over til sine venner, fire marokkanere, der sad på et hjørne og bare ventede på at komme op af slås. De nærmede sig mig (jeg var alene på det tidspunkt) og fortalte mig, at de ville smadre mig, så snart jeg forlod Burger King. Jeg havde tåregas på mig, som altid når jeg går ud sent. Men jeg besluttede mig for afskrækkelses-strategien, så jeg ringede til mine to venner, Erling, en relativt lille adopteret columbianer, og hans ven, en relativt stor kristen fra Uganda. Da jeg havde etableret mit forsvar og tydeligvis ikke var interesseret i at slås med disse vilde (hvilket altid er min politik med alle muslimske bøller under normale omstændigheder). Jeg begyndte at forhandle og tilbød 'den muslimske luder' en undskyldning. Resultatet var, at vi gik, og muslimerne fulgte efter os, indtil det lykkedes os at slippe af med dem. Det mest irriterende ved sådan et møde er, at du ikke kan kontrollere, hvornår du støder ind i dem igen. Heldigvis bor de fleste muslimske vilde som dem her i øst-byen.
- 21 år (tidspunkt: 01.30). Forsøg på overfald og røveri. Vi var fire, de var fire. Jeg og mine bedste venner, Peter, Marius og Martin var ude for at gå på klub og drikke. Det var faktisk den første gang, jeg røg (normale cigaretter), og jeg besvimede i nogle sekunder udenfor en butik ikke så langt fra klubben. Det er den første og eneste gang, jeg har besvimet i mit liv. Tilsyneladende så fire albanere det og tænkte, at jeg ville være et nemt offer. Alle fire kom imod mig og forsøgte at røve mig. På det tidspunkt ankom mine venner, og de begyndte at true dem og trak en kniv. Selvfølgelig havde vi ikke lyst til at slås med disse vilde, så vi lovede dem at hæve nogle kontakter i en hæveautomat i en Burger King tæt derpå. Vi ringede til politiet, så snart vi kom derind. Men det var lørdag aften, så vi fik intet svar. Vi bestilte noget mad og blev på Burger King i lidt over en time, og på det tidspunkt var de muslimske vilde skredet (sikkert for at røve andre ofre).
Anders Breiviks had mod muslimer fik ham til at hade 'multikulturalisterne', der ifølge Breivik blåøjet forsvarede muslimer, der var roden til alt ondt i samfundet - både i Norge såvel som i hele Vesteuropa.
- Den største trussel mod Europa er den kulturelle marxisme/mulitkulturalismens politiske doktrin om ekstremt ligheds føleri, tordner Breivik i Den Europæiske Frihedserklæring, som han kalder sit manifest.
Bægret flød over for den højreekstreme nordmand, da Norge i 1999 støttede NATO-angrebet på Serbien. Anders Breivik mente, at serberne gjorde det eneste rigtige ved at fordrive de albanske muslimer. Og da NATO fratog serberne retten til selv at bestemme over, hvem de ville tillade i deres land, begik man en kæmpe forbrydelse og 'gravede Europas grav'.
