Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I Indien er man nødt til at lukke fem kulkraftværker omkring byen New Delhi på grund af en ulidelig smog. Forureningen truer nu indbyggerne på livet. Samtidig bliver lukningen af skolerne nu forlænget.

Det er en af verdens mest forurenede byer med 20 millioner indbyggere, som nu lukker kraftværkerne midlertidig.

Hvert år, når temperaturerne falder, får den dødelige forurening fra kraftværkerne uden for byen, sammen med bilernes udstødning og afbrændingen af affald, forureningen til at blive faretruende høj. Det skriver Reuters.

Onsdag var luftkvaliteten på 386 på en skala, der slutter på 500. Det er en meget dårligt luftkvalitet for mennesker med åndedrætsbesvær.

Biler indhyllet i smog 17. november 2021.
Biler indhyllet i smog 17. november 2021. Foto: ANUSHREE FADNAVIS
Vis mere

Det har endda været meget mere alvorligt tidligere på måneden. En måling viste 499, hvor folk for alvor var kommet i risikozonen.

Det var Indiens miljøministerium, der gav ordre til at stoppe de fem kraftværker. »Der var en række vigtige årsager til at sørge for, at luftkvaliteten ikke blev dårligere,« lød det fra ministeriet.

Det er også blevet forbudt for lastbiler at køre med andet end de mest nødvendige varer. Byggeriet er standset i New Delhi og de omkringliggende byer, og skolerne er blevet lukket i mere end den ene uge, som der ellers var enighed om for en uge siden.

Endelig skal halvdelen af de offentligt ansatte arbejde hjemmefra indtil 21. november.

Vandkanoner sprøjter vand ud for at forhindre luftforurening i New Delhi 16. november 2021.
Vandkanoner sprøjter vand ud for at forhindre luftforurening i New Delhi 16. november 2021. Foto: MONEY SHARMA
Vis mere

Forureningen stiger normalt i november, fordi bønderne brænder deres strå og halm af på markerne, inden de går i gang med at så til en ny høst.

Den indiske højesteret har kritiseret regeringen for ikke at bede folk om at arbejde hjemmefra.

I denne uge har regeringen bedt miljøministeriet om at komme med forslag til at mindske forureningen i det nordlige Indien.

Udsigten over New Delhi 16. november 2021.
Udsigten over New Delhi 16. november 2021. Foto: HARISH TYAGI
Vis mere

Andre læser også