'Sushiterrorisme' får nu de japanske restauranter til at ændre stil. Sushien bliver ikke længere transporteret forbi kunderne på et langt transportbånd. I stedet skal kunderne vælge fra en menu.

Terrorismen sker, når unge mennesker spytter på maden, som andre mennesker kan vælge. Eller også på anden vis piller ved maden.

Det har fået de populære Kaitenzushi-restauranter til at skifte metode. Kunderne kunne ellers vælge, hvad de ville spise fra transportbåndet, som løb langs med alle bordene. Det skriver The Washington Post.

Kæden Choshimaru, der har dusinvis af restauranter i Tokyo, siger i denne uge, at de vil skifte over til et system, hvor du vælger fra en skriftlig menu eller en monitor.

Her tager en kunde en sushi fra transportbåndet.
Her tager en kunde en sushi fra transportbåndet. Foto: PHILIP FONG
Vis mere

Forandringen skyldes en video, hvor en mand putter en cigaretstump ned i et tallerken med syltet ingefær, da den passerede ham.

De håber, at det kan gøre det sværere for dem, der udøver sushiterrorisme. Der er folk, der slikker på de fælles sojaflasker, spytter på maden eller rører ved andres sushi.

Den trend har alarmeret dem, som værdsætter Kaitenzushi – og den har ramt industrien hårdt.

Firmaet Sushiro har allerede sløjfet det langsomme transportbånd. Det skete, efter en video kom frem, hvor en dreng slikkede på kopperne og flaskerne med sojasauce. Han rørte også ved andre menneskers mad efter at have slikket på sine fingre.

Her står sushien klar på transportbåndet 3. februar 2023.
Her står sushien klar på transportbåndet 3. februar 2023. Foto: PHILIP FONG
Vis mere

Det så mange millioner seere, og aktierne på Sushiro dykkede med fem procent.

På de sociale medier beklagede folk sig over ændringerne af de ikoniske transportbånd.

Det første blev åbnet i 1958 af en japansk restauratør, og det har siden spredt sig til hele verden.