Rygterne florerer i øjeblikket i USA om Demokraternes Joe Bidens mentale tilstand.

Og ifølge amerikanske kilder går snakken i Washington lige nu på, om Joe Biden er blevet ramt af demens.

Det skriver det engelske medie Sky News.

Mediets politiske kommentator Joe Hockey fortæller i den forbindelse, at selv om han ikke selv har mødt Joe Biden i flere år, er der massiv snak i krogene om den 77-årige demokrats mentale tilstand.

Demokraternes Joe Biden.
Demokraternes Joe Biden. Foto: Kevin Lamarque
Vis mere

Snakken kommer blandt andet på baggrund af en meningsmåling, der blev foretaget i sidste uge i USA.

Her mener næsten 40 procent af de adspurgte amerikanere, at Joe Biden er blevet ramt af en form for demens, mens 14 procent ikke er helt sikre.

Demens-rygterne er dog ikke det eneste tema, der har fyldt en stor del i den amerikanske præsidentvalgkamp de seneste måneder.

For efter at have været et tema blandt vælgere og på sociale medier er senilitet for første gang blevet et officielt emne i den amerikanske præsidentvalgkamp.

Begge kandidater, Joe Biden og Donald Trump, peger nemlig fingre ad hinanden i et forsøg på at overbevise vælgerne om, at modparten er mere senil end dem selv.

Det kan du læse mere om HER.