Sean Bailey, som er en af Disneys topchefer, forlader sin post efter 14 år.

Det sker efter en række fiaskoer.

Sean Bailey har været chef for den amerikanske underholdningsgigants spillefilmafdeling og har stået i spidsen for kæmpesucceser som Disneys remakes af 'Den Lille Havfrue', 'Aladdin' og 'Løvernes Konge'.

På det seneste har det imidlertid knebet, og det fik rygterne om, at Bailey kunne ryge ud til at svirre, skiver Los Angeles Times.

Blandt anden blev sidste års store Disney-satsning 'Haunted Mansion' et gedigent flop.

Nu er Sean Bailey fortid på posten som filmchef, og afløseren er allerede på plads.

I en pressemeddelelse fra Disney afslører underholdningsgiganten, at David Greenbaum overtager som spillefilmschef og chef for 20th Century Studios.

54-årige Sean Bailey vil dog stadig arbejde sammen med Disney, idet han er producer på scienecefictionfilmen 'Tron: Ares', som produceres for netop Disney. 

Privat er han gift med Charmaine Bailey. Parret har to børn sammen.