De Kanariske Øer, der ligger i Atlanterhavet ud for det sydlige Marokko, har torsdag bebudet et forbud mod at ryge udendørs for at begrænse smitten med coronavirus.

Forbuddet kommer bare en dag efter at en anden spansk region, Galicien, indførte den samme restriktion. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Rygeforbuddet på Kanarieøerne trådte i kraft fredag. Det samme gør kravet om at bære ansigtsmasker på alle offentlige steder, sagde den regionale leder, Angel Victor Torres.

De Kanariske Øer har været den eneste spanske region, hvor ansigtmasker endnu ikke har været obligatoriske.

Her sidder en gruppe mennesker uden for en restaurant i kanarieøerne. Her er rygning forbudt fra i dag. 
Her sidder en gruppe mennesker uden for en restaurant i kanarieøerne. Her er rygning forbudt fra i dag.  Foto: BORJA SUAREZ
Vis mere

Myndighederne i Madrid og Andalusien siger, at de overvejer at indføre et tilsvarende rygeforbud.

»Rygning vil ikke være tilladt på åbne pladser eller på pladser med mange mennesker, hvis der ikke er nok social afstand,« sagde Torres ved en pressekonference, skriver AFP.

De rygere, der er smittet, kan udånde dråber med virussen, når de udånder, tilføjede han.

Et rygeforbud i det nordvestlige Galicien blev en kendsgerning natten til torsdag.

I Galicien har man forbudt rygning hvis der ikke er to meter til nærmeste mand, på gader og udendørs spisesteder.
I Galicien har man forbudt rygning hvis der ikke er to meter til nærmeste mand, på gader og udendørs spisesteder. Foto: JOSE JORDAN
Vis mere

Lovgivningen i Galicien forbyder rygere at fjerne ansigtsmasken offentligt, hvis der ikke er mindst to meter til den nærmeste person. Det beskrives som den første restriktion af sin art i Europa.

Både Galicien og Kanarieøerne er blandt de mindst corona-ramte regioner af Spanien, der ellers er landet med det højeste antal infektioner i Vesteuropa.

Verdenssundhedsorganisation, WHO, har sagt, at rygere kan forstærke muligheden for smitte, fordi de bruger fingrene til at ryge cigaretten.

Men ikke alle er enige i, at et forbud er vejen frem. Nogen spekulerer i, om det er effektivt.

Kanarieøernes regionale præsident Angel Victor Torres (til venstre) mødes her med den spanske premierminister Pedro Sanchez.
Kanarieøernes regionale præsident Angel Victor Torres (til venstre) mødes her med den spanske premierminister Pedro Sanchez. Foto: Elvira Urquijo A.
Vis mere

»De er ikke nok solid, videnskabelig information om, at tobak kan overføre smitten i åbne arealer, siger Fernando Garcia til AFP. Han er epidemiolog.

»At bruge sådanne ekstreme metoder, når der ikke er nok beviser, synes jeg er en smule ude af proportioner.«