Krigen kører rundt i hovedet på Maria. Hun tænker konstant på ukrainerne, der flygter fra deres hjem, på hvornår de russiske angreb mon hører op, og hvordan vi overhovedet får det hele stoppet.
Tanker, der skaber en knude i maven på den 24-årige skolelærer fra Moskva. For hun skammer sig.
»Jeg er dybt skuffet og meget flov over, hvad der sker. Det har været så svært at forestille sig, det vil ende med krig, men jeg håber, at folk forstå, at ikke alle russere støtter krigen,« siger hun til B.T., der kender hendes fulde identitet.
Alligevel ser hun positivt på alle de sanktioner, der strammer sig om Rusland. Også selvom hun nok selv får dem at mærke.
»Hvis de er nødvendige for at stoppe krigen eller forhindre det næste skridt, er det rigtigt lige nu. Når jeg læser nyheder om, at der kommer nye sanktioner, bliver jeg næsten glad. Men jeg tror også, det vil ramme almindelige mennesker, der ikke støtter krigen, hårdt i fremtiden.«
Hun tror blandt andet, at priserne vil stige, at russerne vil blive isoleret som folkefærd, og at hun generelt går en usikker fremtid i møde. Men hun vil ikke beklage sig over det, for i hendes verden er hun den heldige part.
»Jeg har en personlig frygt forbundet med fremtiden. For eksempel mine planer om at studere i udlandet, hvilket nok ikke kommer til at ske nu. Men det er noget, jeg kan sige, fordi jeg er så privilegeret ikke at frygte for mit liv, og der ikke er en trussel mod de mennesker, jeg elsker,« siger Maria.
Hvordan er det at være russer lige nu?
»Det er kompliceret, for mine følelser og tristhed over, at nogen måske tænker dårligt om mig, fordi jeg er russer, betyder ikke så meget, når andre mennesker lider. Jeg har det ikke tilnærmelsesvis lige så svært som menneskene i Ukraine.«
Siden krigens start har der været demonstrationer mod krigen over hele verden, også i Rusland. Flere tusinde har protesteret på tværs af landet, selvom den russiske regering har advaret borgerne mod at deltage.
Maria var en af dem. Hun har længe været politisk aktiv og var med til en demonstration i torsdags. Men hun er i tvivl om, hvorvidt hun tør blive ved. For politiet bliver mere og mere voldsomme og slår hårdt ned på folk, der modsiger regeringen.
Bare siden 24. februar er 6.844 demonstranter tilbageholdt af russisk politi ifølge det russiske medie OVD-Info, der skriver om menneskerettigheder.
»Jeg er bange for politiet og vil ikke miste mit job. Nogle siger, at krigen stopper, hvis alle går på gaden, men det er meget svært at udtrykke sin mening. Mange er bange for at blive anholdt og komme i fængsel. Politiet prøver at skræmme folk og har de sidste dage gjort opmærksom på, at man kan blive dømt som landsforræder. Det giver 12 års fængsel.«
Hvis det kan få konsekvenser at sige sin mening, hvorfor taler du så med mig nu?
»Tavshed er ikke en forbrydelse, for folk er bange for at miste deres job og familie, men tavshed er noget, som aldrig hjælper,« siger Maria, der trods frygten for politiet håber, at folk vil gå sammen og sige deres mening på gaden.
For at krigen mellem Ukraine og Rusland er kommet så vidt, har Maria har enormt svært ved at forholde sig til, for det strider mod alt, hvad hun har lært.
»Jeg havde aldrig forestillet mig, det her vil ske. For Rusland var Anden Verdenskrig en stor begivenhed, og alle husker den eller har en bedstefar eller tipoldemor, der var en del af den. Den ødelagde så mange skæbner. Vi lærer i skolen, at det værste i verden er krig, og at man skal tænke på fred. Det ligger dybt forankret i os. Eller i mig i hvert fald,« siger Maria.
Derfor finder hun det også helt uforståeligt, at nogle russere støtter krigen, og langt hen ad vejen, tror hun, det handler om misinformation og propaganda.
»Der er en del folk, der støtter krigen, og jeg tror, det er. fordi vi ikke har adgang til information. Næsten alle vores medier er statsejet, og den slags propagandanyheder er ikke sandheder, og de frie medier bliver straffet.«
Men der er ifølge Maria også russere, der »støtter krigen af hele deres hjerte«, og hun håber, de ændrer mening, når sanktionerne rammer dem, og at det »måske vil åbne deres øjne«.
Hvad tror du, Putins formål er med krigen?
»Jeg læser forskellige ting om, at krigen er hans måde at få magt på, og nogle tror, at det vil tegne ham som en god og aktiv leder. Jeg ved det ikke, og jeg gider heller ikke prøve at forstå ham. Det er ikke vigtigt, tror jeg, og jeg tror heller ikke, vi har hverken evner eller information til at forstå det,« siger hun og fortsætter:
»Det vigtige for mig er, at krigen slutter, for det er den værst mulige ting, og det er umenneskeligt.«
