»Jeg er hans kone. Du skal aldrig nogensinde tage min mands telefon!«

Nygifte Oksana Voevodina fik et chok, da hun to dage efter sit bryllup tog sin mands telefon og fik den noget uventede besked.

Manden med de to koner - Sultan Muhammad V og daværende konge i Malaysia - var i bad, og da hans mobil ringede, tog den russiske skønhedsdronning, som han netop var blevet gift med, røret.

I den anden ende vendte en hysterisk kvindestemme op og ned ikke bare på parrets hvedebrødsdage, men også på resten af deres liv sammen.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: MOHD RASFAN
Vis mere

Opringningen var nemlig medvirkende til, at ægteskabet blevet meget, meget kort, fortæller Oksana Voevodina.

»To dage efter (brylluppet, red.) kom øjeblikket, som forandrede alt. Min mand var på badeværelset. Hans telefon ringede, på displayet stod navnet 'Bob'. Jeg var sikker på, at det var hans kammerat eller hans amerikanske ven, som ville ønske os tillykke med bryllupet,« fortæller den nu 27-årige russiske model til det statslige russiske tv Channel One.

Det skriver den britiske avis Daily Mail.

Kvinden i telefonen var den tjekkiske model Diana Petra, og sultanen forsøgte bagefter at overbevise Oksana Voevodina om, at hun var hans tidligere kone.

Den russiske skønhedsdronning Oksana Voevodina med sin søn, Leon, som hun hævder, at den tidligere konge i Malaysia er far til.
Den russiske skønhedsdronning Oksana Voevodina med sin søn, Leon, som hun hævder, at den tidligere konge i Malaysia er far til.
Vis mere

»Han sagde også, at der stadig var nogle ting mellem dem, som ikke var blevet afklaret endnu.«

Oksana fortæller også i interviewet, hvordan hendes nygifte mand forsikrede hende, at hun var hans eneste hustru.

Brylluppet mellem sultanen og Oksana Voevodina var hemmeligt, men da det blev afsløret, blev han tvunget til at trække sig fra tronen i Malaysia.

Kort efter valgte han at lade sig skille fra den tidligere Miss Moskva ved hjælp af islamisk lov.

Siden har de to ligget i en bitter strid om både penge og faderskab.

For ni måneder siden fødte Oksana Voevodina nemlig en søn, som hun hævder, at sultanen er far til.

Selv benægter han faderskabet.

Malaysia har som det eneste land i verden roterende monarki og kongetitlen går på omgang mellem overhovederne i landets ni gamle fyrstedømmer.