Den russiske invasion af Ukraine – der i Rusland blot omtales som en 'særlig militæroperation' – kan blive afsluttet, når nogle særlige mål er opnået.

»Den særlige militæroperation vil slutte, når dets mål er opfyldt.«

Sådan lyder det fra den russiske diplomat Aleksij Polisjtjuk, der arbejder i det russiske udenrigsministerium, til det russiske nyhedsbureau TASS.

I interviewet oplister han også nogle af de mål, som Rusland angiveligt har for krigen i nabolandet:

ARKIVFOTO af den russiske præsident, Vladimir Putin.
ARKIVFOTO af den russiske præsident, Vladimir Putin. Foto: SPUTNIK
Vis mere

»Blandt dem er beskyttelse af den fredelige befolkning i Donbas, afmilitarisering og afnazificering af Ukraine, foruden elimineringen af trusler mod Rusland, som kommer fra det ukrainske territorium som følge af dets erobring af NATO-lande,« siger diplomaten.

Det var den 24. februar, at krigen i Ukraine gik i gang.

Dengang forklarede den russiske præsident, Vladimir Putin, i en tv-tale, at han sendte soldater ind i Ukraine som svar på en forespørgsel fra lederne af de to russisk-støttende separatist-regioner i Donbas.

I samme ombæring hævdede Putin, at han ikke havde planer om at besætte ukrainske territorier, ligesom han forklarede, at målet var at 'afmilitarisere og afnazificere' landet.

Til TASS forklarer Aleksij Polisjtjuk, at den 'særlige militæroperation' – ifølge ham – går som planlagt:

»Alle dets mål vil blive opnået,« siger han.

Du kan følge dækningen af krigen i Ukraine i vores liveblog, som opdateres døgnet rundt lige HER.