Billederne på sociale medier er blevet delt tusindvis af gange. Igen og igen.
De er ikke til at tage fejl af.
Efter flere voldsomme eksplosioner den seneste uges tid har ramt den russisk-besatte Krim-halvø, flygter russiske borgere i hobetal.
Pludselig er den krig, som deres land officielt slet ikke fører, kommet meget tæt på.
Tæt på det historiske hjerteland.
»Krim-halvøen er sådan et sted, som helt almindelige mennesker fra både Rusland og Ukraine har været. De var der på solferie med deres bedsteforældre. De har gode minder derfra. Det er noget helt andet end eksempelvis Donetsk, som er et sted, man tager væk fra,« siger ruslandsekspert Flemming Splidsboel fra DIIS til B.T.
Siden de første eksplosioner ramte en flådebase på det vestlige af Krim-halvøen tirsdag 9. august, har billederne fra Krim konstant været på sociale medier og traditionelle medier i både Ukraine og store dele af verden.
Billeder af russiske turister i badeshorts og bar mave, der flygter fra en strandtur med enorme eksplosionsskyer hængene i baggrunden, er gået verden rundt.
Eller næsten.
For ifølge Flemming Splidsboel er det ikke noget, de russiske medier har brugt lang tid på.
Men historierne fra den nærmest mytiske halvø når alligevel russerne.
»Medierne skriver ikke for alvor om det, der finder sted på Krim. Men det begynder alligevel at sive ud,« siger Flemming Splidsboel.
»Styret i Rusland vil gerne give et billede af, at alt er okay. Der er ingen grund til at forlade Krim,« lyder meldingen.
Det synes dog ikke at have hjulpet meget.
Billeder og videoer fra motorvej E97 på Krim viser voldsomme køer i retning mod det russiske fastland.
En video viser en kø, der skal være mindst 11 kilometer lang.
Tusindvis af russere synes at ville forlade feriedestinationen, som selveste Vladimir Putin har opfordret helt almindelige borgere til at besøge på deres ferie.
Krim, som ligger hundredvis af kilometer fra frontlinjen, er helt sikker, har det lydt igen og igen.
Alligevel viser billeder fra hovedtogstationen i byen Simferopol også massive køer. Angivelig for at forlade Krim og komme i sikkerhed.
»Det begynder langsomt at gå op for helt almindelige russere, at Krim måske ikke er så sikker. En stor russisk avis skrev for få dage siden, at millioner af russere nu ikke mener, at halvøen er et sikkert sted at tage på ferie,« siger Flemming Splidsboel.
Ukraine har umiddelbart haft held til at angribe en lang række militære mål på Krim.
Siden de første eksplosioner ramte Saki-basen 9. august, er flere fulgt. Ammunitionsdepoter, baser, fly og store mængder andet materiel er gået tabt.
Og nu frygter russerne for den livsvigtige hovedåre mellem Krim og det russiske fastland, prestigeprojektet Krimbroen, som nu bevogtes intensivt.
Men nærmest lige så vigtigt er den russiske forestilling om Krim som et sikkert sted, et sted, Ukraine ikke kan nå – hverken nu eller i fremtiden – gået tabt.
»De russiske myndigheder har sværere og sværere ved at fastholde fortællingen om, at krigen er langt væk. Den er lige pludselig kommet tæt på. Og den er blevet beskidt,« siger Flemming Splidsboel.
Og på sigt kan de succesfulde ukrainske angreb på juvelen ved Sortehavet begynde at rykke ved den russiske holdning til invasionen af Ukraine.
»Det handler om at skræmme den russiske befolkning. 20 procent er lige nu mod krigen, hvis man skal tro de officielle russiske tal. Men når vi ser eksplosioner og enorme køer for at forlade Krim, så er det noget, der kan betyde, at modstanden mod krigen vokser. Det rammer pludselig almindelige russere,« siger Flemming Splidsboel.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har længe sagt, at man ikke vil helme, før hele Ukraine er frit igen.
Det gælder også Krim, som Rusland besatte i 2014 og siden har regnet som en del af moderlandet.
Ligeledes har Ruslands Vladimir Putin sagt, at man vil forsvare Krim for nærmest enhver pris.
»Der er rigtig meget at tabe for begge parter med Krim. Området har nærmest en mytisk status i begge lande,« siger Flemming Splidsboel.
»Putin har tidligere været ude at sige, at man aldrig opgiver Krim. Og ellers er man parat til at bruge atomvåben, så meget betyder det,« uddyber han.
