Ukraines tragedie og de frygtelige historier fortsætter.

Og endnu en skæbnefortælling har nu set dagens lys, efter en ukrainske dirigent er blevet dræbt i sit eget hjem.

Det skriver The Guardian.

Dirigenten Yuriy Kerpatenko viste åbent sin borgerlige position og nægtede at forlade det besatte Kherson.

1. oktober nægtede han at deltage i en koncert i det besatte Kherson, som 'af besætterne havde til hensigt at demonstrere den såkaldte 'forbedring af fredeligt liv' i Kherson' – lyder det i et opslag på kulturministeriet i Kyivs Facebook.

Men efter at Yuri Kerpatenko nægtede at samarbejde med besætterne, skød russiske soldater ham i hans eget hjem to uger senere, 14. oktober.

Den regionale anklagemyndighed i Kherson i Ukraine har indledt en formel undersøgelse på grundlag af overtrædelser af krigens love og skikke kombineret med forsætligt mord, skriver The Guardian.

Kherson er en af de ukrainske regioner, der i øjeblikket er besat af russiske styrker. Og det var her, Kerpatenko boede. Også selvom Rusland er trængt ind i byen.

Foto: Kulturministeriet i Kyiv
Vis mere

Ifølge CNN har kulturministeriet i Ukraine også hyldet Kerpatenko og beskriver ham som en mand, der »åbent demonstrerede sin borgerlige position og nægtede at forlade det besatte Kherson.«

Yuri Kerpatenko har arbejdet i Kherson Regional Philharmonic siden 2000. I 2004 blev han hoveddirigent for Mykola Kulish Kherson Music and Drama Theater. Han var hoveddirigent for Gileya Kammerorkester.

Rusland har endnu ikke kommenteret på sagen, oplyser CNN.

Du kan følge udviklingen i Ruslands invasion af Ukraine i B.T.s liveblog her.