Nu hævder den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, at 600 ukrainske soldater er blevet dræbt i et raketangreb.

Rusland kalder angrebet hævn efter et ukrainsk angreb på en russisk militærbase nytårsaften, skriver Reuters.

Det russiske forsvarsministerium oplyser, at angrebet ramte den midlertidige ukrainske kaserne i det østlige Ukraine med et raketangreb.

Nytårsaften angreb det ukrainske militær en skole i byen Makijivka i den russiskbesatte Donetsk-region.

Sergei Shoigu påstår, at 600 er døde eftter et russisk angreb.
Sergei Shoigu påstår, at 600 er døde eftter et russisk angreb. Foto: SPUTNIK
Vis mere

Skolen har været brugt som kaserne for russiske soldater.

Angrebet blev beskrevet som et af krigens mest dødelige angreb i Ukraine.

Ukraine hævdede, at over 400 russiske soldater blev dræbt, mens Rusland har rapporteret 89 døde i egne rækker.

Det er sjældent, at Rusland under krigen har bekræftet så høje tab.