Omkring 140.000 ekstra russiske soldater til krigen i Ukraine.

Så mange har Putin til hensigt at rekruttere.

Det står klart, efter han torsdag underskrev et dekret, som har til hensigt at hæve antallet af de russisk styrker fra 1,9 millioner til 2,04 millioner.

Men ifølge Storbritannien er det endnu uklart, hvordan Putin kan opnå så stor forøgelse i sine styrker.

»Det står ikke klart, om Rusland vil forsøge at rekruttere styrkerne ved at finde flere frivillige soldater, eller ved at øge det årlige antal af værnepligtige,« siger det britiske forsvarsministerium om målet, som Rusland vil nå inden udgangen af året.

Desuden tror Storbritannien heller ikke på, at selv hvis Rusland får rekrutteret så mange nye soldater, vil det formentlig ikke hæve landets militære kræfter særligt meget i Ukraine.

»Rusland har mistet titusindvis af tropper, de har kun fået meget få nye kontrakter på lejesoldater og de værnepligtige er teknisk set ikke forpligtede til at aftjene uden for russisk territorie.«

Rusland selv har ikke angivet tabstal for sine tropper siden de første uger af krigen, hvor de oplyste at 1.351 soldater havde mistet livet.

Vestlige estimater er ifølge op til 10 gange så højt, mens Ukraine melder, at de har dræbt eller såret mindst 45.000 russiske tropper siden krigens begyndelse.