Det lyder næsten for godt til at være sandt. En fredskonference i februar og en mulig diplomatisk afslutning på krigen i Ukraine.

De to lande kaster ufravigelige krav mod hinanden, som mudrer billedet endnu mere og blokerer for løsninger. B.T. tegner linjerne op, kigger nærmere på Østeuropas gordiske knude og har talt med seniorforsker og Rusland-ekspert Flemming Splidsboel Hansen, der beskriver den for nuværende eneste afslutning på krigen, som måske har gang på jord.

»Det mest realistiske scenarie er, at Rusland bliver så svækket, at de erkender nederlaget og giver territorierne fra sig,« siger han og fortsætter:

»Men det er et scenarie langt ud i fremtiden, hvor det russiske militær er kollapset, og præsidenten er udskiftet.«

Ruslands invasion af Ukraine skulle tage få dage, men er nu blevet en udmattelseskrig hen over mere end 300 dage. Til februar er det et år, siden det hele begyndte, og derfor vil Ukraine nu gerne afholde en fredskonference den måned. Udspillet er, at det skal foregå på neutral grund i FN med generalsekretæren for bordenden.

Ukraine har dog ét ufravigeligt krav, hvis Rusland skal inviteres med til forhandlingsbordet. Og uden Rusland er det nytteløst.

Kravet er, at Rusland skal stilles for en domstol for krigsforbrydelser. Det er dog næppe noget, som Putin er interesseret i.

Putin har også åbnet for fredsforhandlinger. Men begge lande står fast på deres krav, som gør det decideret urealistisk, at Ukraine og Rusland finder vej til forhandlingsbordet.
Putin har også åbnet for fredsforhandlinger. Men begge lande står fast på deres krav, som gør det decideret urealistisk, at Ukraine og Rusland finder vej til forhandlingsbordet. Foto: SPUTNIK
Vis mere

Men meldingen fra Kreml er faktisk ikke helt afvisende. Putin har søndag udtalt, at han er villig til at diskutere »acceptable muligheder« i forbindelse med krigen.

Så langt så godt. Kommer vi så til i februar at se et længe ventet foto af Putin og Zelenskyj i FN og et håb om fred? Svaret fra Flemming Splidsboel Hansen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er »nej«. Landene er som to boksere, der slidsomt banker løs på hinanden i et hjørne af ringen.

»Parterne står for langt fra hinanden. Det er urealistisk, men de har begge en interesse i at tale om forhandlinger. De vil gerne sende et budskab til omverdenen om, at de vil forhandle. Det er et spil om at fremstå som den mest konstruktive,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

Problemet er, at Ukraine såvel som Rusland ikke rigtig kan give sig, som det ser ud nu. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sammenfattet ti punkter i en fredsformular, der indebærer, at de skal have deres territorier tilbage, Rusland skal trække sig helt, stilles for en domstol, frigive fanger og levere sikkerhedsgarantier.

Senest har Zelenskyj mandag talt i telefon med den indiske premierminister, Narendra Modi, for at få Indiens hjælp og støtte til fredsformularen. Det giver mening i den forstand, at Indien er blevet en vigtig handelspartner for Rusland, da de har overtaget meget af den olie, som Vesten har givet afkald på med sanktioner.

Samtidig har Rusland svært ved at imødekomme Ukraines krav, fordi Putin har malet sig op i et hjørne ved at gøre flere besatte regioner til russisk territorium.

Det er også tydeligt, at netop det punkt er tæt på umuligt at forhandle sig ud af, som den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, formulerer det.

Moskva vil have Ukraine afvæbnet og 'afnazificeret' for at fjerne truslen mod Rusland og de for nyligt annekterede områder. Læs mere om de områder HER.

»Der er kun én ting tilbage at gøre: at opfylde kravene, før det er for sent. Ellers vil den russiske hær tage sagen i egen hånd,« er budskabet mandag.

Lavrov påpeger også, at det er helt op til Ukraine og deres allierede, USA, at imødekomme kravene og stoppe krigen. Bolden er på deres halvdel nu.

Men den ukrainske modpart, udenrigsminister Dmytro Kuleba, tror slet ikke på Ruslands snak om fredsforhandlinger.

»De siger jævnligt, at de er klar til forhandlinger, hvilket ikke er sandt, fordi alt de gør på slagmarken, beviser det modsatte,« siger han.