Rusland er på mærkerne, efter at Storbritanniens hangarskib, det nye HMS Queen Elizabeth, for første gang mistede en F-35B jetjager. Det afslører den britiske forsvarsminister.

Jetjageren landede ikke på skibet, men røg i Middelhavet i onsdags. Piloten sprang ud med faldskærm og blev reddet.

Det var første gang, at det nye hangarskib mistede et fly, og nu er forsøget på at redde det 886 millioner kroner dyre fly, gået i gang.

Forsvarsminister Ben Wallace fortalte Sky News, at russiske fly havde skygget hangarskibet med dets tophemmelige fly og dets flotille af hjælpeskibe, da det var på vej hjem til Storbritannien efter en tur på syv måneder til det fjerne østen.

De står på rad og række, de nye Lockheed Martin F-35B-kampfly, ombord på HMS Queen Elizabeth.
De står på rad og række, de nye Lockheed Martin F-35B-kampfly, ombord på HMS Queen Elizabeth. Foto: KATIA CHRISTODOULOU
Vis mere

Men Ben Wallace afviste at sige noget om, hvordan de russiske ubåde måske også deltager i jagten på vraget af flyet, der ligger på havets bund.

»Jeg vil ikke fortælle om, hvad vi ved eller ikke ved. Men jeg tænker, at vi er næsten på toppen af denne situation,« siger han.

Russerne havde tidligere indsat flere kampfly for at holde øje med gruppen af britiske skibe, der var på vej hjem. De russiske fly passerer hurtigt og lavt over 'fjenden'.

»Det er ingen hemmelighed at russerne har været meget interesseret i hangarskibet og dets følgeskibe både på vejen ud og tilbage til Det Forenede Kongerige,« siger Ben Wallace.

Et kampfly på vej til at lande den 21. oktober 2021.
Et kampfly på vej til at lande den 21. oktober 2021. Foto: PUNIT PARANJPE
Vis mere

»Selvfølgelig er russerne meget opmærksomme – det er, hvad vi ville forvente,« fortæller han til Sky News.

Der er for øjeblikket en operation i gang for at redde det sunkne F-35B-fly. Storbritannien har bedt USA om hjælp til at få det sunkne fly op til overfladen igen.

HMS Queen Elizabeth har ti amerikanske F-35B fly ombord. De er alle under det amerikanske marinekorps' kommando.

Storbritannien har i alt 24 F-35B-fly i deres luftvåben. De han starte på en meget kort bane og lande vertikalt.

Den britiske forsvarsminister, Ben Wallace.
Den britiske forsvarsminister, Ben Wallace. Foto: TOMASZ WASZCZUK
Vis mere