Op mod 100.000 russiske soldater langs grænsen til Ukraine.

Kampvogne, jagerfly og artilleri placeret ved strategiske nøglepositioner – kampklart og indstillet på en mulig invasion.

Det har fyldt i overskrifterne i de seneste uger, men det ovennævnte har faktisk været situationen – og en konkret trussel mod Ukraine – i både 2016, 2018 og i 2019.

Så sent som det tidlige forår 2021 var det knap 90.000 soldater ved grænsen, der skabte bekymrede panderynker i flere vestlige hovedstæder. Men krigen er aldrig kommet, selvom det har set sådan ud i flere år.

»Der er ikke rigtigt nogen hernede, der tror på en invasion. De russiske soldater har stort set været ved den ukrainske grænse siden 2014. Det har vi lært at leve med,« siger Lars Vestbjerg fra det danske handelskammer i Kiev om den nuværende situation.

Der er stort set ingen bekymring fra de mange hundrede danske medarbejdere, der er udstationeret i Ukraine, fortæller han til mediet A4.

Men forskellen fra tidligere til nu skal man ikke tage fejl af, lyder det fra flere danske militæreksperter.

»Der har længe været sabelraslen fra Rusland over for Ukraine, og Moskva har spillet med musklerne i årevis,« siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

Russisk militær har i årevis været særdeles aktive langs grænsen til Ukraine.
Russisk militær har i årevis været særdeles aktive langs grænsen til Ukraine. Foto: Foto: Handout fra det russiske forsvarsministerium via Ritzau/Scanpix
Vis mere

»Men russerne har ikke opstillet styrker på denne måde før, ligesom man ikke tidligere har udstationeret en så kampklar angrebsstyrke på så strategiske placeringer,« tilføjer han.

Fra den nyudklækkede danske forsvarsminister, Morten Bødskov (S), lyder formaningen, at der ikke er »grund til at være naiv« omkring Ruslands mobilisering langs grænsen.

»Det er en alvorlig situation, når vi har så mange tusinde soldater opmagasineret, som vi har, og viljen til det åbenbart er så stærk, som den er,« sagde han onsdag på et pressemøde i Bruxelles.

Selvom russerne først på ugen meddelte, at man ville trække nogle af tropperne tilbage, er det dog ikke sket endnu, lyder det fra NATO-chef Jens Stoltenberg. Tværtimod er antallet blevet øget.

»Desværre er der en forskel på, hvad Rusland siger, og hvad Rusland gør. Og det, vi ser, er ikke nogen nævneværdig tilbagetrækning,« lyder det også fra USAs udenrigsminister, Anthony Blinken, i en kommentar til tv-stationen ABC.

Situationen er altså usikker – også mere usikker, end den nogensinde har været tidligere, siger Peter Viggo Jakobsen, der især hæfter sig ved de mange bombastiske meldinger fra Moskva over de seneste uger og måneder.

Blandt andet krævede Vladimir Putin en række 'sikkerhedsgarantier' i december, herunder en afvisning af et ukrainsk NATO-medlemskab og tilbagetrækning af NATO-styrker fra Østeuropa.

»Det er lige så uafklaret i dag, som det var for en uge siden. Vi har ikke set et diplomatisk gennembrud, og den omtalte tilbagetrækning af russiske tropper fra grænsen er ikke sket. Vi må vente og se,« siger Peter Viggo Jakobsen.