Borgere i den sydrumænske by Deveselu har genvalgt Ion Aliman til deres borgmester, selv om han for ganske nyligt afgik ved døden.

Inden sin død var der blevet udskrevet valg i Deveselu, hvorfor Ion Aliman også optrådte på valgplakater og stemmesedler, da borgerne skulle sætte kryds.

Det skriver CNN.

Angiveligt var det ikke muligt for myndighederne at fjerne Ion Alimans navn fra stemmesedlerne, hvorfor det var muligt for borgerne at give ham borgmester-opbakning.

Ion Aliman.
Ion Aliman. Foto: INQUAM PHOTOS
Vis mere

Og det var der et klart flertal, som gjorde. Således fik Ion Aliman 64 procent af stemmerne ved valget.

»Du fortjente at vinde. Jeg ved, du ville være stolte af os,« siger en af byens borgere ifølge CNN.

En anden påpeger, at Ion Aliman var 'den rigtige borgmester for byen'.

Aliman gik bort 17. september efter komplikationer med coronavirus. Han døde på et hospitalet i hovedstaden Bukarest.

Grundet dødsfaldet vil der nu blive afholdt et nyt valg i byen.

Der bor omkring 3.000 personer i Deveselu.

Rumænien har i alt registreret 123.944 coronatilfælde. Tæt på 5.000 er døde med corona i landet.