For at klare sig som politiker i USA, skal man som bekendt være rig. Og dét er de.

Men selvom den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney er mange gange rigere end Barack Obama, så kommer ingen af de to bare i nærheden af New York Citys borgmester Michael Bloomberg - USAs rigeste politiker.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af finansbladet Forbes, er den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney god for dét, der svarer til små to milliarder kroner - heraf 100 millioner i kontanter.

Til sammenligning sidder USAs nuværende præsident Barack Obama og hans Førstedame, Michelle på dét, der kan 'oversættes' til 34 millioner kroner.

Men selvom de to således er fint ved muffen, så kommer de ikke bare i nærheden af USAs rigeste politiker, New York Citys borgmester Michael Bloomberg.

Han er ifølge Forbes god for 18 milliarder DOLLAR - Over 100 milliarder kroner.

Se, det er jo også en slags penge!