Da Vladimir Putin invaderede Ukraine, oprettede USA og Rusland en direkte telefonlinje, som kun skulle tages i brug, når det virkelig hastede.

Nu viser det sig, at 'den røde linje' er blevet taget i brug – én gang.

Det skriver Reuters, som citerer en anonym, højtstående amerikansk embedsmand for oplysningen.

Den direkte telefonlinje mellem det amerikanske militærs europæiske kommando og Ruslands nationale forsvars kommandocenter blev oprettet med henblik på at nedskalere konflikten i særligt presserende situationer.

»Når den 'røde linje' ringer, så er det alvor,« siger den pensionerede norske generalløjtnant Arne Bård Dalhaug, der i flere år har arbejdet i NATO og har lang erfaring med at tolke efterretninger og krigsførelse, til norsk TV 2.

Hvornår var situationen så anspændt, at 'den røde linje' angiveligt blev taget i brug?

Det afslører Reuters kilde ikke, men den højtstående embedsmand kan oplyse to detaljer.

For det første, at det var amerikanerne, som ringede til russerne – og ikke omvendt.

Og for det andet, at opkaldet skyldtes amerikansk bekymring over russiske militæroperationer nær kritisk infrastruktur i Ukraine.

Det er en interessant oplysning. Af flere årsager.

Først og fremmest betyder det, at det ikke var eksplosionen i det østlige Polen 15. november, hvor to personer mistede livet, som fik amerikanerne til at reagere. De første forlydender pegede i retning af, at russerne kunne have stået bag, og det fik både Polen og NATO til at indkalde til krisemøder i al hast.

Hurtigt viste det sig imidlertid, at der med al sandsynlighed var tale om ukrainsk antiluftskyts, som var styrtet ned i nabolandet – og NATO-medlemmet – Polen. Antiluftskytset var med stor sandsynlighed taget i brug for at skyde et russisk missil eller en russisk drone ned.

Derudover indkredser det mulighederne for, hvad der – set med amerikanske øjne – var så alvorligt og presserende, at man – ifølge kilden – tog direkte fat i russerne via 'den røde linje'.

Det amerikanske forsvarsministeriums hovedkvarter Pentagon set fra luften.
Det amerikanske forsvarsministeriums hovedkvarter Pentagon set fra luften. Foto: Patrick Semansky/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Der har i løbet af krigen været flere meldinger om kampe nær Europas største kernekraftværk Zaporizjzja, som ligger ved den ukrainske by af samme navn.

Russerne har også angrebet ukrainske elkraftværker, dæmninger og anden kritisk infrastruktur i Ukraine i løbet af krigen, så præcis hvilken russisk operation, der fik amerikanerne til at gøre brug af den direkte kommunikationslinje, er uvist.

Men ifølge den norske ekspert viser alene det, at linjen angiveligt blev taget i brug, at situationen var særdeles anspændt – og presserende.

»For ellers vil det være et ansvar, som typisk ligger hos den amerikanske ambassade i Moskva og den russiske i Washington,« siger Arne Bård Dalhaug.

»Der er implicit, at der ligger et betydeligt element af spænding mellem parterne der,« tilføjer han.

Under Den Kolde Krig blev der også oprettet en 'rød linje' mellem Moskva og Washington i 1963 – som konsekvens af Cuba-krisen året forinden, hvor verden var på randen af en atomkrig.

Der var dog ifølge museet The Smithsonian ikke tale om en telefonlinje, som mange ellers tror, men en telegraflinje. Det skriver Berlingske.

Hverken USA eller Rusland har fra officielt hold bekræftet, at den direkte telefonlinje, som blev oprettet i starten af krigen i Ukraine, er blevet brugt.