Det er efterhånden blevet kendt som ‘rædslernes hus’. Huset på Seymour Avenue i Cleveland, Ohio, hvor de tre amerikanske kvinder Michelle Knight, Gina DeJesus og Amanda Berry i mere end ti år blev holdt til fange og misbrugt af Ariel Castro.

Men ifølge den lokale tv-station NewsChannel5 forvandles det hvide hus med nummer 2207 formentlig snart til støv og pindebrænde, for det er planen, at når onsdagen går på hæld lokal tid, så skal der kun være en tom grund, der hvor så grusomme handlinger tidligere har fundet sted. Det er meningen, at nedrivningen af huset skal foregår hurtigt og uden at tiltrække for meget opmærksomhed, skriver cleveland.com.

Se de unikke billeder: Sådan så der ud i Castros rædselskælder

- Målet har været at rive hele bygningen ned på en enkelt dag og undgå at noget af materialet fra huset bliver en en ‘handelsvare’, siger borgmesterkontorets kommunikationschef Maureen Harper og henviser til, at effekter fra et gerningssted før er dukket op til salg på internettet.

Den 53-årige Ariel Castro blev torsdag i sidste uge idømt livsvarigt fængsel for at holde de tre kvinder indespærret, og mandag var hans familie forbi huset på Seymour Avenue for at samle de sidste ting sammen. Det er bl.a. kommet frem, at der er fundet intet mindre end 22.000 dollar (ca. 123.000 kr.) i en vaskemaskine, og de penge skal nu går fremtidige byggeprojekter på grunden, hvor ‘rædslernes hus’ formentlig ikke er at finde så meget længere.

Castro - rædselskælderen

Ariel Castros hus er ikke det første ‘rædselshus’, som er planlagt til nedrivning, efter det er afsløret, hvad der er foregået bag de tykke mure. Da østrigske Josef Fritzl tilstod at have holdt sin datter indespærret i sin kælder i 24 år og udsat hende for et årelangt sexmisbrug, var det også oprindeligt planen, at huset, der efterhånden blev lidt af en attraktion, skulle jævnes med jorden. Indtil videre er det dog kun kælderen, som er blevet fyldt op med cement, og angiveligt er det planen, at resten af huset skal tilbage på markedet.