Efter et katastrofalt 2019 for turisme var juni-tallene for Grækenland lovende i år.

I juni 2021 havde landet 13 gange flere udenlandske besøgende end samme måned sidste år.

Inden coronavirussens indtræden kom mere end to millioner turister om året til ferieøens favorit Rhodos – senest i 2019. Det skriver det norske dagblad Børsen.

Sidste år var det tal barberet ned til 600.000. Kun 30 procent af hotel- og restaurantbranchen var i drift.

Nogle tal der er skræmmende for en ø, hvor 80 procent af øens befolkning i en eller anden form er afhængig af turister.

Da tallene i juni begyndte at se forbedret ud, troede resortejer George Tselios, at 'mareridtet' var et afsluttet kapitel.

Han driver Blue Sea Resort på Rhodos. Hans sted er meget populært blandt britiske, tyske og skandinaviske turister, og i løbet af juli modtog han omkring 100 bookinger om dagen.

»Det var helt utænkelige tal sammenlignet med foråret,« siger George Tselios.

Rhodos, Mandraki-havnen, ved indsejlingen står der en hjort, byens vartegn.
Rhodos, Mandraki-havnen, ved indsejlingen står der en hjort, byens vartegn. Foto: HENNING BAGGER
Vis mere

Glæden varede dog kort for ham og resten af øen.

Øget smittetal og en nedgradering til orange på det græske corona-kort betød, at reservationer pludselig lå på det halve om dagen.

Usikkerheden var dermed tilbage på den græske ø, og de græske myndigheder kan for første gang i en del år ikke komme med nogen prognose på turistindtægterne.

Det sagde Yannis Retsos fra turistorganisationen SETE sidste uge i en pressemeddelelse.

Grækenland modtog 33 millioner turister i rekordåret 2019, og landets samlede turistindtægter var 189 milliarder kroner samme år, ifølge det norske Reuters.

Bank of Greece har estimeret, at turistindtægterne i år vil ende med omkring 40 procent heraf.