Nu er der mere dårligt nyt til 12-årige Archie Battersbees hårdt ramte forældre.

Den hjerneskadede dreng har siden april ligget i respirator, og hans forældre har senest forsøgt at få lov at flytte ham fra hospitalet i London til et hospice.

Hans mor, Hollie Dance, har nemlig slået fast, at hun ønskede, at hendes hjerneskadede søn skulle tilbringe sine sidste øjeblikke sammen med familien under private forhold.

Men fredag har den britiske højesteret afvist ansøgningen, skriver Sky News.

Dommeren lagde i afgørelsen vægt på, at medicinske eksperter havde vurderet, at der var stor risiko for, at Archie Battersbees ikke ville klare overførlsen fra hospital til hospice.

Efter rettens afgørelse sagde Hollie Dance til Sky News, at hun »føler sig syg«, og hun sagde, at det var en »oprørende beslutning«, som hun planlægger at appellere.

Archie Battersbees forældre har da også været igennem nogle frygtelige måneder, siden deres dreng i april blev fundet bevidstløs i familiens hjem.

Lægerne har vurderet, at hans hjerne er så medtaget, at han aldrig kommer ud af respiratoren igen.

Forældrene har dog nægtet at opgive håbet om, at få sønnen ud af respiratoren. Derfor tog de sagen til den britiske højesteret.

Tirsdag slog tre dommere fast, at Archie Battersboe onsdag klokken 12 skulle havde slukket sin respirator.

Men beslutningen blev udsat, da den 12-årige dreng havde en stabil nat, og Hollie Dance var blevet kontaktet af læger i Japan og Tyrkiet, som mener, at have de rette medicinske indgreb, der kan hjælpe Archie Battersbee med at komme sig.

Så ind til videre er den 12-årige dreng fortsat i respirator på et hospital, og han kommer altså ikke på et hospice.