På det luksuriøse feriested ligger ligene af to dræbte mænd - blot få meter væk ses afslappende turister, der ser ud til at være midt i frokosten.

Scenerne stammer fra Caleta Beach i Mexicos Acapulco-område på østkysten, hvor mord og opgør er blevet så meget hverdag, at der tilsyneladende skal mere til for at holde folk væk.

Mændene menes at være blevet jagtet ud af en bil, hvorefter de flygtede ind på resortes område, hvor de blev skudt.

I de skræmmende sekunder flygtede stedets gæster, men de vendte altså tilbage til området for at fortsætte deres ferieaktiviterer, beretter avisen El Sol de Acapulco.

Her ses to lig, imens resortgæster er i gang med deres ferieaktiviteter i baggrunden.
Her ses to lig, imens resortgæster er i gang med deres ferieaktiviteter i baggrunden. Foto: Privatfoto
Vis mere

Drabene er blot et af flere tilfælde, hvor narkoopgør har spredt sig til flere af Mexicos turistdestinationer.

I 2017 blev seks lig eksempelvis fundet hængende fra en bro ved Los Cobos på Baja California-halvøen, fortæller The Guardian.

Mexico, der er hårdt plaget af narkokarteller, har igennem de seneste 12 år været vidne til, hvordan flere end 200.000 mennesker er blevet dræbt, mens 35.000 er forsvundet.

Alt sammen siden Mexico i 2006 indledte en krig mod landets narkokarteller.

Her ses en sikkerhedsvagt på stranden ved et resort i Acapulcu sammen med turister. Billedet stammer fra 2010 - allerede dengang var turistindustrien bekymret for, at narkoopgør.ville skræmme turister væk.
Her ses en sikkerhedsvagt på stranden ved et resort i Acapulcu sammen med turister. Billedet stammer fra 2010 - allerede dengang var turistindustrien bekymret for, at narkoopgør.ville skræmme turister væk. Foto: Pedro PARDO
Vis mere

På Baja Calafornia-halvøen på vestkysten er flere områder blevet 'temmelig farlige', forklarede James Bosworth, der er medstifter af risikovurderingsfirmaet Hxagon til Business Insider tidligere i år.

Han vurderer også, at der i Cancun-området på østkysten er flere steder i byen, hvor turister nok ikke skal bevæge sig ind - hvilket de fleste heller ikke gør.

»For den gennemsnitlige turist, der besøger Mexico og har tænkt sig at holde til i Cancun på stranden og et godt hotel og i det område - eller for den skyld i Baja Calafornia-området - kommer sikkerhedssituationen ikke til at påvirke den gennemsnitlige turist specielt,« forklarede han til Business Insider.

Mexico-ekspert og professor Barry Carr fra La Trobe University fortæller til 9News, at der er flere årsager bag de skræmmende drabstal - udover indsatsen mod kartellerne. Narkokartellerne kæmper også internt, ligesom mange grupperinger splittes op, hvilket skaber nye opgør.