Uret tikker. Truslen om en regulær betalingskrise vokser dag for dag i USA.
Republikanerne ønsker drastiske nedskæringer, som præsident Joe Biden og Det Hvide Hus ikke ønsker at acceptere.
Når det er et problem, som bare bliver større og større, så skyldes det, at der nu kan være blot otte uger til den dato, hvor det amerikanske finansministerium ikke længere har autorisation til at udstede nye gældsbeviser – altså at hente penge til at finansiere de offentlige udgifter.
Det har i givet fald potentiale til at kaste USA ud i en økonomisk katastrofe, fordi man dermed ikke vil kunne udbetale løn til offentligt ansatte på tværs af landet.
Nu forsøger den republikanske leder af Kongressen, Kevin McCarthy, at råbe præsidenten op.
»Uden at overdrive er USAs gæld en tikkende bombe. Og den vil detonere, medmindre vi griber til seriøs og ansvarlig handling,« tordner Kevin McCarthy således ifølge Børsen i en tale på New Yorks fondsbørs.
Han har nemlig ikke mødtes med præsidenten siden 1. februar, og selv om deadline nu nærmer sig, står de to parter tilsyneladende langt fra hinanden.
Kevin McCarthy har planer om at fremlægge et forslag, som vil hæve gældsloftet – og dermed afværge krisen – men som samtidig sætter gang i nedskæringer i det offentlige forbrug.
Det forslag spås ikke gode chancer for at blive vedtaget, for præsident Joe Biden har tidligere afvist at binde en forhøjelse af gældsloftet sammen med nedskæringer.
Hvornår deadline for en aftale egentlig bliver, vides ikke med sikkerhed. Det afhænger af, hvor mange penge man får ind i form af skattebetalinger i de kommende uger.
Hos storbanken Goldman Sachs vurderer man, at krisen kan være en realitet allerede i juni.
Det er langtfra unormalt, at de to parter strides om gældsloftet. Men problemet ender altid med at blive løst i tide.
Tættest på en decideret krise kom man i 2011, hvor landet ifølge Børsen var tæt på en bankerot, og hvor USAs kreditværdighed blev nedgraderet hos kreditanalyseinstituttet Standard & Poor's.
