En due, der er farvet lyserød, blev reddet i sidste øjeblik i en park i New York City.

Den er formentlig blevet farvet for at deltage i et såkaldt 'gender reveal party', siger foreningen, der får til opgave at redde den.

Den unge due blev opdaget i Manhattan's Madison Square Park, hvor den viste tydelige tegn på ikke at havde fået nok at spise. Det skriver BBC.

Den blev reddet og endte hos Wild Bird Fund, der skal hjælpe den. De siger, at de mener duen blev farvet med vilje.

På Twitter tirsdag skrev Wild Bird Fund: 'Som en tam due, uden af kunne finde mad, flyve godt eller undslippe forfølgere, så har det stakkel kræ det hårdt nok, inden den blev farvet.'

'Heldigvis var der en rar person, som fik reddet ham. Han er nu i sikkerhed.'

I et svar til en, som spurgte, hvorfor nogen kunne finde på at gøre dette her, så svarede gruppen: 'Gender reveal er et større problem.'

Et 'gender reveal party' er en tradition som startede i USA. De ventende forældre inviterer til en fest, hvor de annoncerer barnets køn, inden det bliver født.

Det hører ofte en ceremoni med til festen, hvor en ting der er blå eller lyserød kommer frem, for at indikere barnets køn.

Wild Bird Fund fortæller en anden bruger, at de vil give fuglen et ordentlig bad. Så fjernes den lyserøde farve.

'Den vil dø af sult eller blive jaget,' skriver organisationen som en advarsel til alle, der påtænker at farve en due.

Gruppen siger, at den rehabiliterer omkring 7.500 fugle, der er syge, sårede eller mangler deres forældre om året.