Den store hjælpepakke i USA kan vise sig ikke at være nok, hvis ikke coronavirus bliver håndteret ordentligt.

Den enorme hjælpepakke, som er undervejs i USA, kommer til at få utrolig stor betydning for både USA og resten af verdensøkonomien.

Men selv om hjælpepakken er til stor hjælp, kan den vise sig ikke at være nok, hvis ikke der bliver gjort mere for at mindske spredningen af coronavirus.

Det vurderer Ulrik Bie, der er økonomisk redaktør hos Berlingske og tidligere cheføkonom hos Institute of International Finance i Washington DC og hos Nykredit.

Han peger på, at der foreløbigt ikke er en samlet strategi på tværs af USA, i forhold til hvordan man håndterer coronaudbruddet.

- Nogle steder har man lukket ned og kører en meget hård linje, mens man andre steder ikke gør særligt meget.

- Den største bekymring lige nu er, at hvis der ikke kommer en form for smitteinddæmning i hele USA, så kan det her vare meget længe og ramme økonomien ret hårdt.

- Og så er det ikke sikkert, at hjælpepakkerne vil være nok, siger Ulrik Bie.

Den store hjælpepakke mangler fortsat at blive stemt endeligt på plads.

Men der er enighed blandt politikerne om at sende op mod 2000 milliarder dollar ud i økonomien. Det svarer til godt 14.000 milliarder kroner.

De mange penge skal gå til både borgerne og virksomhederne for at holde hånden under dem i den nuværende situation.

Politikerne bliver imidlertid nødt til at låne de mange penge fra anden side, da USA i forvejen har et stort statsunderskud og en stor statsgæld.

- Men ligesom i andre lande er indstillingen lige nu, at det er noget, man må forholde sig til på et senere tidspunkt, bemærker Ulrik Bie.

- Her og nu er det i første omgang myndighedernes opgave at redde så mange menneskeliv som muligt og redde den amerikanske økonomi.

Pengene til hjælpepakken henter politikerne i den amerikanske centralbank, også kendt som Federal Reserve. Dermed bliver centralbanken på en måde bank for både virksomheder og husholdninger rundt om i USA.

Den enorme gæld, som den amerikanske stat nu får oveni sin eksisterende gæld, rejser ifølge Ulrik Bie nogle spørgsmål på lidt længere sigt.

- Men det er nogle spørgsmål, som præsidenten i den næste embedsperiode først kommer til at skulle tage stilling til, siger han.

Lige nu står det amerikanske præsidentvalg til at finde sted 3. november i år.

/ritzau/