Tørken har ramt ferieparadis.

Og det i sådan en grad, at man på den italienske ø Sicilien nu har udråbt undtagelsestilstand.

Vinteren har været så varm og tør, at der er regulær mangel på drikkevand.

Det skriver Independent.

I mange byer er der indført rationeringer på drikkevandet.

Nogle indbyggere fylder nu deres badekar med vand, når der er forsyninger til rådighed for at have vand til at vaske med og til madlavning.

Landbrug på Sicilien, en af ​​de sydligste regioner i Europa, blev nævnt som en særlig bekymring af EUs tjeneste for overvågning af afgrøder, MARS, som i december slog alarm om tørke i Middelhavsområdet.

Den italienske ø dyrker blandt andet citrusfrugter, oliven samt hvede.

Øen satte en europæisk varmerekord med 48,8 grader målt tilbage i 2021.

Og med den varme indledning på 2024, frygter man, at der er nye rekorder på vej.

Vinterregnen udeblev, og nu kommer foråret. 

Det sydlige Italien, Grækenland, Middelhavsøerne og det nordlige Afrika frygter nu, at stigende forårstemperaturer vil forværre problemerne for landbruget, økosystemerne og tilgængeligheden af ​​drikkevand.