Oscar 'Bladerunner' Pistorius blev onsdag idømt seks års fængsel for mordet på sin kæreste Reeve Steenkamp. Men det er simpelthen ikke godt nok, siger African National Congress (ANC).

Det er den kvindelige gren af partiet ANC (Womens League, red.), som fordømmer straffen på den handicappede sydafrikanske atletikløber Oscar Pistorius, som idømmes seks års fængsel for drabet på sin kæreste Reeva Steenkamp.

»Det er en skændsel mod kvinder. Og straffen viser, at kvinder stadig har lang vej at gå i kampen for frigørelse og ligestilling,« siger talsperson Meokgo Matuba for ANC Womens League.

Oscar Pistorius skød og dræbte sin kæreste Reeva Steenkamp tilbage i 2013. Han hævdede, at han troede, det var en indbrudstyv. Han skød hende gennem en badeværelsesdør, og en appeldomstol afgjorde i december, at han skød for at dræbe hende.

Artiklen fortsætter under billedet

Arkivfoto. Billedet er taget den 26. januar 2013 og viser Oscar Pistorius ved siden af kæresten Reeva Steenkamp.
Arkivfoto. Billedet er taget den 26. januar 2013 og viser Oscar Pistorius ved siden af kæresten Reeva Steenkamp. Foto: WALDO SWEIGERS
Vis mere

Sagen har været glohed og under konstant mediebevågenhed. Og efter domsafsigelsen er sociale medier eksploderet. Det generelle billede er, at straffen ikke er hård nok.

»Den offentlige mening er måske højlydt og vedvarende, men det kan ikke spille ind på afgørelse ved denne domstol,« lød det også fra den kvindelige dommer under domsafsigelsen onsdag.

Efter dommen forsøgte Sydafrikanske journalister at få en kommentar fra Reeva Steenkamps far, Barry Steenkamp, men han ønskede ikke at udtale sig.

ANC Womens League talte dog umiddelbart efter domsafsigelsen til offentligheden og fortalte, at de fordømme straffen.

»Straffen er for let! 5-6 år er ikke ret mange dage. Vi ville have denne sag til at være en platform, som uddanner samfundet og viser, at kvinders liv også er menneskeliv,« siger Meokgo Matuba.

Men også BTs Facebook-læsere kommenterer og diskuterer ivrigt på afgørelsen i sagen om Pistorius.

BTs Facebook-side er langt over halvdelen af kommentarerne i skrivende stund af den holdning, at straffen er for mild. 

Pistorius blev berømt over hele verden, da han som den første handicappede atletikløber med to amputerede ben dystede på lige fod med verdens eliteløbere og deltog i OL i 2012 i London.

De kurvede skinner, han brugte til løb, gav ham tilnavnet 'Blade Runner'.

Du kan se videoen med ANC Womens League her.