En radiovært fra Denver blev lørdag fyret fra sit arbejde midt under en udsendelse.

Han havde kritiseret den amerikanske præsident, Donald Trump, og sine kollegers arbejde under bedragerihøringen, hvor man blandt andet undersøger Trumps forbindelser til Ukraines præsident.

Pludselig blev han afbrudt af programchefen.

»Det var ret overraskende,«  fortæller radioværten Craig Silverman til CNN 'Reliable Sources' og fortsætter:

»Da jeg er ved at komme til pointen med det, går udsendelsen i sort. Programchefen kommer ind og siger 'Du er færdig,«

Craig Silverman var indtil lørdag vært på den konservative radiokanal 710 KNUS, og mener selv, at fyringen sker, fordi han kritiserede sine kollegers dækning og håndtering af sagen.

Efterfølgende har kanalen også fjernet hjemmesiden, der er tilknyttet Silvermans radioprogram: 'Craig Silverman Show'.

Dog påstår kanalen, at programmet ikke er lukket ned, og at man ikke afbrød programmet, fordi Craig Silverman var kritisk over for dækningen af Trump.

Silverman stemte selv på Trump tilbage i 2016. Dog er han på det seneste begyndt at ændre holdning til den amerikanske præsident.

Det er især sket, efter det kom frem, at Donald Trump har forsøgt at presse Ukraines præsident, Volodymr Zelensky, til at undersøge tidligere vicepræsident Joe Biden og hans søn, Hunter.

Han bad ham finde snavs på den nuværende præsidentkandidat for Demokraterne og tidligere vicepræsident under Barack Obama.

Noget der kom frem, efter en hidtil ukendt samtale mellem Trump og Zelensky kom frem i lyset.