Den berømte R&B-musiker R. Kelly er nu anklaget for at begå ti seksuelle overgreb.

Det skriver Chicago Suntimes.

Han skal i retten første gang den 8. marts.

R. Kellys advokat, Steven Greenberg, oplyste fredag eftermiddag, at han ikke kendte til anklagerne.

Han fortæller også, at hans klient nægter sig skyldig i både anklager og påstande om, at han skulle have misbrugt nogen seksuelt.

Den berømte advokat, Michael Avenatti, fortæller at han for nyligt har indleveret videooptagelser af R. Kelly, der har sex med en mindreårig, til advokatkontoret i Cook County.

Michael Avenatti roser anklagere for at have sigtet musikeren.

Om anklagerne er relateret til det indleverede videomateriale, ved man ikke.

Anklagerne mod R. Kelly udspringer af et VHS-bånd, der viser musikeren have sex med en pige, der omtaler sig selv som 14-årig i videoen.

Videoen er 42 minutter og 45 sekunder lang.

I 2002 blev R. Kelly arresteret i en sag om børnepornografi. Seks år efter blev han frikendt.

Samtidig har flere kvinder anklaget ham for at have sex med dem, da de var under den seksuelle lavalder.