Forholdet mellem USA og Rusland har længe været køligt, men inden for de seneste uger er det blevet direkte koldt. Kold krigs-koldt. Ikke mindst fordi Rusland nu er i færd med at opstille missiler ikke langt fra Danmark.

Den seneste udvikling i det fortsat dårligere forhold mellem USA og Rusland er en af de mere uhyggelige af slagsen. Specielt hvis man som os her i Danmark er et Natoland, som ikke ligger mere end en avanceret missillængde fra Rusland.

Landet med Vladimir Putin i front har nemlig valgt at fragte topmoderne Iskander-missiler til den lille russiske enklave Kaliningrad, der ligger ved Østersøen indeklemt mellem Litauen og Polen. Herfra kan et modificeret Iskander-missil lige præcis nå storbyer som Berlin og København.

Endnu mere foruroligende end at Iskander-missilerne kan nå dele af det østlige Danmark, er det, at missilerne også potentiel kan fragte atomsprænghoveder.

Ny Cuba-krise?

Den russiske opstilling af missiler sker ifølge det russiske forsvarsministerium som led i en militær øvelse. Og det skulle der ikke være noget usædvanligt i, siger en talsmand fra forsvarsministeriet til den britiske avis The Guardian.

Iskander-missilernes tur til Kaliningrad bliver dog ikke modtaget med åbne arme i USA og resten af Nato og Vesten. Og situationen bliver af en russisk politisk kommentator sammenlignet med Cuba-krisen i 1962, hvor USA og Sovjetunionen var millimeter fra krig.

»Endnu en årsdag for krisen i Caribien falder sammen med valget i USA, og Moskva og Washington kan fejre den i en tilstand, der minder om oktober-november 1962,« skriver den russiske, politiske kommentator Georgij Bovt ifølge Jyllands-Posten i en kommentar.

Selvom situationen ikke er god for landene omkring Østersøen, så mener Berlingskes udlandsredaktør og Rusland kender, Anna Libak, ikke, at situationen er lige så kritisk som Cuba-krisen. Hun forstår dog sammenligningen.

Truer med 3. verdenskrig

»For mig at se er det en stramning. Rusland udfordrer USA i bevidstheden om, at det er omkostningsfrit, fordi USA ikke har en plan for, hvad man skal stille op i Syrien. Cuba-krisen var så farlig, fordi begge sider vidste, hvad de ville. Men parallellen holder i den forstand, at Rusland truer med 3. verdenskrig, hvis amerikanerne angriber Assad « siger Anna Libak, der trækker en lige linje mellem Ruslands ageren i Kaliningrad og landets ageren i Syrien.

»I Syrien viser USA en ubeslutsomhed, når de antyder, at de kan finde på, at angribe Assads luftvåben, selv om alle godt ved, at det kan USA ikke. Rusland og Putin udnytter det magttomrum, der er lige nu, hvor USA og Vesten ikke har klart lederskab og kurs. Og det ser vi i Syrien og nu i Østersøen. Rusland sender med Iskander-missilerne et klart signal til Vesten om, at de er villige til at bruge magt. Også atomvåben,« siger Anna Libak.

Obama har fejlet

Hun mener, at Rusland med sine trusler om brug af atomvåben udnytter, at vesten for tiden er handlingslammet. Ikke mindst fordi USA's præsident, Barack Obama, står meget svagt i det udenrigspolitiske billede, og landet på samme tid også er i et ledelsesmæssigt vakuum, da Obama snart skal afløses.

»Obama har fejlet. Han har gjort udenrigspolitik til en diskussionsklub, da han valgte at lade Assad overskride den 'røde linje', som han satte op i forbindelse med anvendelsen af kemiske våben i Syrien. Her viste Obama, at han ikke har nogen linjer, som andre ikke kan overskride. Og det betyder, at USA's udenrigspolitik ligger i ruiner,« siger Anna Libak, der dog tager det forbehold, at Obama er en præsident, som bl.a. blev valgt på at trække USA ud af Mellemøsten, mens Putin som præsident slet ikke behøver at bekymre sig om det - mest fordi han sådan set ikke skal genvælges.

Hun frygter dog ikke umiddelbart, at en atomkrig er ved at bryde ud. Faren ved russernes fremfærd i Østersø-området skal i stedet findes i en ny taktik, som vi allerede har set benyttet i det østlige Ukraine og på Krim-halvøen.

Atomvåben er påmindelse

»Man frygter en hybrid-krig i Baltikum, hvor russiske styrker går ind og støtter de forskellige landes russiske mindretal og på den måde skaber en konfrontation. Hvis det sker, kan det blive svært for Nato eller EU og USA at støtte balterne, hvis Putin giver sig til at true med Iskander-missiler, for så skal vi virkelig risikere noget for at hjælpe balterne. Og vi er bange for russerne. Ellers havde vi også hjulpet ukrainerne noget mere, det er jo på grund af os, at de kom i krig med Rusland som følge af partnerskabsaftalen med EU,« siger Anna Libak.

Når det kommer til Iskander-missilerne så har de også en anden funktion. I og med at de potentielt kan bære atomsprænghoveder er det ifølge Anna Libak Ruslands måde at minde Vesten om, at landet skal tages alvorligt.

»Med missilerne sender Putin et signal om, at han betragter Baltikum som Ruslands indflydelsessfære. Desuden er missilerne er et udtryk for, at Putin ser atomvåben som afgørende for Ruslands styrke - også retorisk, da russerne ofte bruger atomvåben som en trussel og påmindelse til Vesten om Ruslands magt,« siger Anna Libak. Hun påpeger, at missilanlæggene i Kaliningrad har været der i et stykke tid. Det nye er, at de langtrækkende missiler er på vej til enklaven.