Fregatten 'Admiral Gorshkov' blev sendt afsted fra en ukendt havn. Udstyret med det nye, russiske supervåben: Det hypersoniske Tsirkon-missil.

»Det har ikke sin lige i noget andet land i verden,« som Vladimir Putin proklamerede.

Ifølge det statskontrollerede russiske nyhedsbureau Tass var onsdag, at det gråmalede fartøj blev sendt afsted på en mission til Atlanterhavet, Det Indiske Ocean samt Middelhavet.

Den russiske præsident fulgte med fra en skærm i Moskva, men det lagde ikke en dæmper på begejstringen over at se det hypersoniske missil blive indsat i den russiske flåde.

Vladimir Putin fulgte afskeden med 'Admiral Gorshkov' hjemme fra sit kontor i Moskva.
Vladimir Putin fulgte afskeden med 'Admiral Gorshkov' hjemme fra sit kontor i Moskva. Foto: MIKHAEL KLIMENTYEV / SPUTNIK / K
Vis mere

»Jeg er sikker på, at et så kraftigt våben pålideligt vil beskytte Rusland mod potentielle eksterne trusler – og hjælpe til med at sikre vores lands nationale interesser,« sagde Vladimir Putin.

Imens kaptajnen på 'Admiral Gorshkov' forsikrede om, at man var klar til »at udføre opgaver i kamptjeneste«.

Det hypersoniske Tsirkon-missil er den russiske hærs nye supervåben.

I 2021 blev der gennemført to testaffyringer af Tsirkon-missiler fra 'Admiral Gorshkov', som det russiske forsvarsministerium i begge tilfælde stemplede som vellykkede, efter at mål mere end 400 kilometer borte var blevet ramt.

'Admiral Gorshkov' affyrer et Zirkon-missil under en test.
'Admiral Gorshkov' affyrer et Zirkon-missil under en test. Foto: Det russiske forsvarsministerium
Vis mere

Det menes dog ifølge vestlige eksperter, at rækkevidden skulle være op til 1.000 kilometer, og farten lyder på svimlende ni gange lydens hastighed, mach 9, eller omkring 11.000 kilometer i timen.

Tsirkon-missilet kan både bære konventionelle sprænghoveder og atomsprænghoveder, og på grund af den ekstreme fart og præcision kan de være vanskelige at skyde ned for antiluftskyts.

Eller som Vladimir Putin sagde onsdag: »Det er et meget lovende våben.«

Selvom situationen i Ukraine ikke blev ikke nævnt med et ord i forbindelse med afsendelsen af 'Admiral Gorshkov', vurderer CNN-analytikeren Carl Schuster alligevel, at der er en sammenhæng for den russiske præsident.

'Admiral Gorshkov' sejler afsted udstyret med Zircon-missilerne.
'Admiral Gorshkov' sejler afsted udstyret med Zircon-missilerne. Foto: Det russiske forsvarsministerium
Vis mere

»Han forsøger at vise, at Rusland stadig er en stor, global spiller på trods af den internationale fordømmelse af angrebet på Ukraine og omkostningerne i den forbindelse,« lyder det:

»Han kan vise sit hjemlige publikum, at de internationale reaktioner ikke er så effektive, som det fremgår af vestlige medier. Og internationalt vil han signalere, at sanktionerne ikke har påvirket den russiske flådes globale styrke.«

Tass skriver i øvrigt torsdag, at den nyudviklede atomdrevne ubåd Yasen-M i 2026 vil blive indsat i den russiske flåde – og vil ligeledes blive udstyret med Tsirkon-missilet.

»Forinden vil ubåden blive testet i slutningen af 2024 eller i begyndelsen af 2025,« siger en kilde til det russiske, statsstyrede nyhedsbureau.