Ruslands præsident, Vladimir Putin, reagerer nu på droneangrebet i Moskva.

Ifølge Reuters siger han:

»De prøver på at provokere Rusland. De prøver på at skræmme os.«

Han siger samtidig, at luftforsvaret i Moskva nu vil blive forstærket.

»Det var ikke Rusland, der startede denne krig,« siger Putin. 

Putin slår fast, at angrebet var rettet mod civile mål.

Dronerne slog tirsdag morgen ned i to boligbyggerier.

Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, sagde tidligere tirsdag til Reuters, at adskillige bygninger havde lidt skade, men at der ikke var nogen mennesker, der var kommet alvorligt til skade. 

Den ukrainske præsidentrådgiver, Mykhajlo Podoljak,  siger, ifølge Ritzau:

»Med hensyn til angrebene: Selvfølgelig er vi glade for at se det her, og vi forudser en stigning i antallet af angreb. Men selvfølgelig har vi ikke direkte noget med det at gøre.«