På den korte bane kan genoprettelsen af to helt særlige russiske militærdistrikter understøtte et ønske om at konsolidere kontrollen over de russiske operationer i Ukraine.

Men på den længere bane kan genoprettelsen understøtte noget helt andet – og mere truende.

Det vurderer den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) i en analyse, hvor der er blevet set nærmere på de dekreter, som den russiske præsident, Vladimir Putin, underskrev i mandags.

Hans underskrift gør nemlig, at Rusland officielt genetablerer Moskvas Militærdistrikt og Leningrads Militærdistrikt – som ellers blev nedlagt i 2010, hvor de blev slået sammen for at danne landets Vestlige Militærdistrikt.

Her ses den russiske præsident, Vladimir Putin, den 22. februar.
Her ses den russiske præsident, Vladimir Putin, den 22. februar. Foto: Alexander Kazakov/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Genoprettelsen af Moskvas Militærdistrikt og Leningrads Militærdistrikt understøtter de sideløbende mål om at konsolidere kontrollen over russiske operationer i Ukraine på kort til mellemlang sigt og forberede sig på en potentiel fremtidig storstilet konventionel krig mod Nato på lang sigt,« lyder vurderingen fra ISW i analysen.

Førstnævnte militærdistrikt overtager det meste af det område, der tidligere hørte under landets Vestlige Militærdistrikt, mens sidstnævnte overtager det meste af det område, der tidligere hørte under Ruslands nordlige flåde.

»Det Vestlige Militærdistrikt dækkede tidligere den russiske grænse til det nordøstlige Ukraine, Belarus og de baltiske lande, hvilket strakte Det Vestlige Militærdistrikts strategiske fokus mellem at overvåge russiske operationer i Ukraine efter invasionen i 2022 og at markere sig over for Nato,« lyder det videre fra den amerikanske tænketank.

Derfor vil en genopdeling af Det Vestlige Militærdistrikt i Moskvas Militærdistrikt og Leningrads Militærdistrikt være »en direkte løsning på dette problem«, hvor man tidligere strakte sig over for meget:

»Leningrads Militærdistrikt vil nu løbe langs Natos nordøstlige grænse, og Moskvas Militærdistrikt vil grænse op til det nordøstlige Ukraine og Polen, hvilket vil give Rusland mulighed for samtidig at positionere sig mod Nato og strømline kommando og kontrol for krigen i Ukraine,« skriver ISW i sin analyse, som fortsætter:

»Putin har tidligere hævdet, at det var nødvendigt at oprette Leningrads Militærdistrikt, efter at Finland blev medlem af Nato i 2023, hvilket signalerer Kremls klare hensigt om at bruge Leningrads Militærdistrikt til at markere sig over for Nato.«

Til norsk TV 2 forklarer Tormod Heier, der er professor ved Forsvarets Højskole og er ekspert i militær strategi og operationer, at han ikke er overrasket over den russiske omorganiseringen.

»Rusland genetablerer de to militærdistrikter, fordi man føler, at truslen fra Vesten er blevet større. En af grundene til det er Nato-udvidelsen med Finland og Sverige og et stadig stærkere amerikansk fodaftryk i de nordøstlige områder mod Kolahalvøen,« siger han med henvisning til en russisk halvø nær Finland og Norge i den nordvestlige del af landet, der er et vigtigt område for forsvaret af Rusland.

Videre forklarer Tormod Heier til norsk TV 2, at den gamle militærdistriktsinddeling ikke var nok, hvis Rusland skulle fremstå som »en troværdig modmagt«.

Det betyder dog ikke, at der er umiddelbart grund til bekymring, mener professoren. 

For krigen i Ukraine dræner allerede Rusland for mandskab og ressourcer, hvilket ifølge Tormod Heier gør, at det russiske manøvrerum for at lægge pres på Nato »ikke er særlig stort«.