Lyt til artiklen

Der er efterhånden gået næsten 20 måneder, og den normale tidsramme er for længst overskredet.

»Putin venter og håber muligvis stadig på at kunne holde en storslået sejrstale i 2023, eller også udskyder han det øjeblik, hvor han bliver nødt til at indrømme, at Rusland ikke kan nå sine mål,« lyder det fra Institute for the Study of War.

Den uafhængige amerikanske tænketank behandler i sin seneste opdatering meldinger fra Kreml om, at Vladimir Putin ganske usædvanligt ikke ser ud til at komme til at holde sin store årlige tale til nationen i år.

Man skal helt tilbage til 21. april 2021 for at finde den foregående tale – og tidligere har kutyme endda været at holde talen inden for 12 måneder efter den foregående.

Her ses Vladimir Putin deltage i et møde så sent som 13. december. Men det var via videolink og langt væk fra offentligheden.
Her ses Vladimir Putin deltage i et møde så sent som 13. december. Men det var via videolink og langt væk fra offentligheden. Foto: MIKHAIL METZEL
Vis mere

Nu siger kalenderen altså december 2022, og i Vladimir Putins bagland er der lukket helt i omkring en tidshorisont. Selvom rygterne fyger i selv russiske medier.

»I forhold til meldingerne om, at den kan finde sted næste år: Det er utvivlsomt en mulighed. Det er en ret åbenlys sandhed,« lød det onsdag fra Kreml-talsmanden Dmitrij Peskov.

Institute for the Study of War vurderer, at Vladimir Putin sandsynligvis ikke har lyst til at stille sig frem og tale netop nu i de sidste dage af året og lige akkurat få talen klemt ind.

»Det indikerer, at han er usikker på sine egne evner til at forme den russiske opinion i forhold til hans opførsel omkring invasionen af Ukraine,« lyder det fra tænketanken.

På samme led vurderes det til, at det løbende er udviklingen i Ukraine, der har fået Vladimir Putin til ikke at holde den store tale til nationen.

Det påpeges, at han unægtelig havde forestillet sig at holde den inden for 'tidsfristen 21. april' i tilfælde af den forventede lynsejr i nabolandet. Ligesom han gjorde efter Krim-invasionen.

Det skete så bare ikke, og siden er så fulgt yderligere russisk tilbagegang. Igen og igen.

»Med en sejr i Ukraine kunne Putin have tilsløret både tabene af menneskeliv og de økonomiske tab som i 2014, men Rusland har ikke haft betydelige sejre siden indtagelsen af Lysitjansk i juli,« skriver Institute for the Study of War.

Godt nok har Rusland inden for de seneste måneder gennemført annekteringen af Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja – hvilket endda blev fejret på storslået vis i Moskva – men siden er fulgt flere åbenlyse slag i ansigtet som bombningen af Krimbroen, det ydmygende exit fra Kherson og de seneste angreb på militære baser dybt inde i Rusland.

»Putin er muligvis usikker på, om han kan retfærdiggøre sin krigs omkostninger i forhold til den russiske økonomi, hvis han skal italesætte over for befolkningen og over for eliten,« skriver tænketanken.

I det hele taget har den russiske præsident i øjeblikket ikke meget for at stille sig frem i offentligheden.

Det store årlige pressemøde, hvor over 1.000 journalister kan stille spørgsmål til ham, op til nytår er blevet aflyst. Det samme er en traditionsrig nytårs-ishockeykamp, hvor Vladimir Putin år efter år har spillet med.