Hun har været i spjældet i to uger for at arrangere en demonstration til fordel for den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj.

Her sultestrejkede Pussy Riot-aktivisten Maria Aljokhina, da hun ikke måtte kommunikere med andre.

Hun er kendt for at være en irriterende sten i Putins sko, da hun tidligere blev idømt fængsel for at have afbrudt en gudstjeneste i Moskvas største katedral, som et led i en protest mod præsident Vladimir Putin.

Men nu er hun ude af Rusland og Putins-regime, det skriver AFP. For nu.

I et interview med New York Times sent tirsdag beskrev Aljokhina, hvordan hun havde klædt sig ud som madkurer for at undgå Moskva-politiet, der skyggede hende og hvordan hun efterlod sin mobiltelefon, så hun ikke kunne spores.

Herefter kørte en ven hende til grænsen ved nabolandet Hviderusland, og en uge senere lykkedes det hende at krydse ind i EU-medlemmet Litauen efter flere mislykkedes forsøg.

 AFP PHOTO/ RIA-NOVOSTI/ POOL/ MIKHAIL METZEL MIKHAIL METZEL / RIA-NOVOSTI / AFP
AFP PHOTO/ RIA-NOVOSTI/ POOL/ MIKHAIL METZEL MIKHAIL METZEL / RIA-NOVOSTI / AFP Foto: MIKHAIL METZEL
Vis mere

Aljokhina slutter sig til tusindvis af russere, der er flygtet fra deres land, siden præsident Vladimir Putin sendte tropper ind i Ukraine 24. februar.

»Jeg var glad for, at jeg klarede det, for det var uforudsigeligt og stort 'farvelkys' til de russiske myndigheder,« siger hun til New York Times.

Hendes partner og andet Pussy Riot-medlem Lusya Shtein postede et billede af Aljokhina på Twitter, klædt i en grøn Delivery Club-uniform og iført en rygsæk til levering af mad.

Shtein tweetede, at Aljokhina 'ikke flygtede fra Rusland, hun er taget på turné' for at samle penge ind til Ukraine, der starter med en koncert i Berlin 12. maj.