Syv parlamentsmedlemmers farvel til partiet Labour kan blive historisk for britisk politik, mener professor.

En helt ny politisk situation i Storbritannien kan være undervejs.

Det mener Ole Helmersen, professor ved CBS med stor indsigt i britisk politik, efter at syv parlamentsmedlemmer mandag meldte ud, at de forlader Labour-partiet i protest.

- Der har i længere tid været rygter om, at en del midtersøgende parlamentsmedlemmer også fra det konservative parti ville være interesserede i at bryde ud.

- Og mange valganalyser viser faktisk, at der er en stor efterspørgsel blandt britiske vælgere efter et midterparti, siger han.

Efterspørgslen efter et alternativ kan ifølge Ole Helmersen resultere i et nyt midterparti.

- Midten har på en måde været væk i britisk politik. Så det bliver interessant at se, om flere midtersøgende medlemmer af parlamentet fra Labour og De Konservative vil følge trop (bryde ud af deres partier, red.), siger Ole Helmersen.

De syv medlemmer beskriver sig selv som uafhængige, hvorfor de ikke nødvendigvis vil stemme det samme. I forhold til det helt store spørgsmål i britisk politik er de dog enige.

- De er klart remainere (ønsker at blive i EU, red.). Og de tilhører samtidig den del af Labour, der går ind for, at der skal være en ny folkeafstemning om Theresa Mays brexitaftale. Det er nok deres primære interesse i det her, siger Ole Helmersen.

Adspurgt på mødet ville de dog ikke svare på, hvorvidt det kunne tænkes, at de ville stemme med regeringen i spørgsmålet om brexit.

- Det er svært at sige, om dette kan skabe flertal for en ny folkeafstemning. Grundlæggende er de syv modstandere af no deal, men de er også modstandere af brexitaftalen.

- Men jeg tror ikke på, det ender med en no deal (at Storbritannien forlader EU uden en aftale, red.), og der trækker det her yderligere i den retning, siger Ole Helmersen.

Til pressemødet kom hver af de syv med deres bemærkninger til, hvorfor de havde valgt at forlade partiet. Og selv om mange talte meget om brexit, så stikker konflikten dybt i partiet, mener professoren.

- Meget af deres kritik går grundlæggende på, at de ikke længere kan genkende partiet. Meget bliver dikteret oppefra, og det er med Jeremy Corbyn blevet meget venstredrejet.

- Det svarer lidt til, at venstrefløjen i Danmark var ét parti, og at Enhedslisten havde magten. Det ville nok heller ikke gå helt stille af sig.

- Så på den måde er det her også udtryk for, at der er en konflikt i Labour om, hvad for et parti det skal være. Skal det være meget venstreorienteret, eller skal det være mere omkring midten som under Tony Blair, siger Ole Helmersen.

Sidst man i Labour så en stor gruppe af medlemmer forlade partiet, var i 1981, hvor fire fremtrædende medlemmer gik.

Det førte til, at cirka 30 medlemmer af parlamentet for Labour fulgte trop, og de stiftede et nyt parti. Det vil med al sandsynlighed være det, som de syv nu håber på vil ske, fortæller Ole Helmersen.

De syv tidligere medlemmer af Labour er: Chuka Umunna, Luciana Berger, Chris Leslie, Angela Smith, Mike Gapes, Gavin Shuker og Ann Coffey.

/ritzau/