To astronauter måtte afbryde deres mission mod ISS, og en raketfejl betød, at astronauterne måtte ned igen.

København. Astronauten og kosmonauten, der var på vej mod Den Internationale Rumstation, ISS, men måtte lande på Jorden, har været enormt heldige.

Når det går galt med en opsendelse, plejer det at være forbundet med stor fare.

Det fortæller John Leif Jørgensen, der er professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved DTU Space.

- Løfteraketten frigør nogle enorme kræfter. Man skal forestille sig, at man hælder et helt badekar fyldt med brændstof ind i forbrændingssystemet hvert eneste sekund, siger han og fortsætter:

- Hvis noget går galt i brændstofsystemet, går det normalt katastrofalt galt. Det hele bliver til en stor ildkugle, og så fordamper astronauterne.

Så galt gik det dog ikke, da det russiske rumagentur, der stod for dagens opsending, der foregik fra Kasakhstan, igangsatte opsendingen.

En raketfejl betød, at opsendingen kort efter affyring blev droppet og i stedet blev til en kamp for at få de to om bord sikkert ned på Jorden igen.

Astronauten og kosmonauten er landet sikkert, oplyser det russiske nyhedsbureau Tass.

De er ifølge Tass' unavngivne kilde i god behold og har ikke behov for lægehjælp.

Det var ikke uden bekymring, at John Leif Jørgensen hørte om den afblæste mission.

- Jeg tænkte: Overlever de? siger han.

Normalt plejer en opsendelse fra den rakettype ikke at være forbundet med usædvanlige usikkerheder, forklarer professoren.

Han fortæller, at Soyuz 10, som raketten hedder, regnes for at være meget, meget sikker. Det går typisk galt en ud af 400 gange med den type, fortæller han.

Ifølge USA's rumagentur, Nasa, var der tale om en fejl i en booster-raket.

Om bord var russeren Aleksej Ovtjinin, der er kosmonaut, og amerikaneren Nick Hague. De to havde kurs mod ISS for at hjælpe med reparationer på stationen.

I en sikkerhedskapsel skød astronauterne sig ud af deres fartøj og satte mod Jorden.

Lidt efter klokken 11 skrev det russiske nyhedsbureau Interfax, at faldskærme fra kapselen kunne ses fra Jorden.

/ritzau/