Fly til og fra lufthavnen i Liverpool i England er aflyst efter, at et privatfly tidlig onsdag morgen missede landingsbanen.

Flere britiske medier skriver, at det lille privatfly kørte ud over landingsbanen i John Lennon Airport ved seks-tiden onsdag morgen. Blandt dem BBC.

Ingen mennesker skulle være kommet noget til, men lukningen skaber kaotiske forhold i lufthavnen.

Er du fanget i lufthavnen? Skriv til os på 1929@bt.dk eller på vores side på Facebook

Der var fire mennesker ombord på flyet - tre besætningsmedlemmer og en passager - men alle skulle være sluppet uden skader.

På Twitter skriver en bruger, at nogle fly er forsinkede i op til fire timer.

En talsmand for lufthavnen skriver på det sociale medie:

'Lufthavnen er lukket i øjeblikket. Kontakt venligst Deres flyselskab for yderligere informationer om Deres fly.'