New Zealands 37-årige premierminister, Jacinda Ardern, er gravid.

Det har hun annonceret på Instagram, og det er en nyhed, der går verden rundt.

'Og vi troede 2017 var et stort år! Clarke og jeg er virkelig begejstrede for, at vores hold i juni vil blive udvidet fra to til tre, og at vi vil tilslutte os de mange forældre derude, der bærer to hatte,' indleder hun og fortsætter:

'Jeg vil være premierminister OG en mor, ' lyder det i opslaget, hvor det også fremgår, at hendes partner, Clarke Gayford, vil være hjemmegående:

Foran den samlede newzealandske verdenspresse forklarede den gravide premierminister, natten til fredag dansk tid, få timer efter annonceringen på Instagram, at venner og familie har tilbudt at hjælpe til, når barnet er født.

Med sin partner ved sin side forklarede en storsmilende Jacinda Ardern også, hvordan kvinder kan se hende som et forbillede for, at det er muligt at være både gravid og ambitiøs karrierekvinde på samme tid, fremgik det af en live udsendelse sendt via bl.a. det newzealandske medie New Zealand Herald.

»Jeg skal sikre mig, at jeg kan jonglere i begge roller og samtidig leve op til mine forpligtelser,« understregede Ardern med henvisning til sin rolle som henholdsvis kommende mor og nuværende premierminister.

Foran de mange journalister fortalte hun også, at hun tilbage i oktober opdagede, at hun var gravid – og at graviditeten var »en overraskelse.«

Nyheden om graviditeten er ikke blot en stor historie i New Zealand.

Graviditeten trækker også store overskrifter hos internationale medier som CNN og BBC.

Og på de sociale medier strømmer det ind med lykønskninger.

New Zealands 37-årige premierminister, Jacinda Ardern, er gravid. Billedet her er fra den 12. november 2017.
New Zealands 37-årige premierminister, Jacinda Ardern, er gravid. Billedet her er fra den 12. november 2017. Foto: MANAN VATSYAYANA (arkiv).
Vis mere

Den 37-årige Jacinda Ardern tiltrådte som premierminister i oktober 2017. Indtil da var hun leder af partiet Labour.

Hun blev ofte omtalt som en 'Labour-komet' i under den newzealandske valgkamp.

Under valgkampen formåede Ardern på blot syv uger at genrejse partiet Labour og få skabt en koalitionsregering med det indvandrerkritiske parti New Zealand First, der fik de afgørende mandater ved parlamentsvalget i september i fjor.

Jacinda Ardern er den tredje kvindelige premierminister i New Zealand.

New Zealands 37-årige premierminister, Jacinda Ardern. Billedet her er fra den 5. november 2017.
New Zealands 37-årige premierminister, Jacinda Ardern. Billedet her er fra den 5. november 2017. Foto: SAEED KHAN (arkiv).
Vis mere

Jacinda Ardern (th.) er gravid.  
Jacinda Ardern (th.) er gravid.   Foto: ERIK DE CASTRO
Vis mere